Dejlig OK julegave til ØIF



Endnu en gang kunne OK overrække en velvoksen sponsorcheck til foreningsarbejdet i Østbirk og den glade modtager af 56.200 kroner var ØIF.

Af Jørn Kildall

Tirsdag før jul var brugsuddeler Kenneth Jespersen, formand for Østbirk Idrætsforening Jens Norup Simonsen og en repræsentant for OK mødt op ved den nye OK vaskehal for at udveksle den store gavecheck.

Det flotte beløb er inklusive de ekstra 30% som OK ligger oveni gavecheckens værdi og pengene lander et tørt sted fortæller Jens Norup Simonsen som er meget tilfreds med det gode samarbejde man har med OK.

Pengene kommer når kunderne benytter OK tanken i byen og nu også den nye vaskehal. Brugsuddeler Kenneth Jespersen holder ekstra øje med det nye anlæg som blev taget i brug for kort tid siden og man oplever dagligt en god trafik af blister som skal have bilen gennem det hypermoderne vaskeanlæg i byen. Selv en tirsdag formiddag er der en lind strøm af bilister som skal ind og have vasket snavs og vejsalt af lakken.
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024