(arkivfoto)
Efter en god varm sommer må alle være varmet op til en ny omgang Syng og Vær Glad på Birkebo i Østbirk.
Alle sangfugle kan møde op til sæsonstarten mandag 1. august kl. 14.00 i Salen på Birkebo i Østbirk – her kan du får luftet stemmebånd, lunger og det gode humør.
Primus motor Olga Nielsen fortæller at man er omkring 25-30 sangglade som mødes til fællessangen den første mandag hver måned, men at der er plads flere.
Man synger efter højskolesangbogen og seniorsangbogen og at det koster et mindre beløb pr. gang der dækker kaffe, kage og diverse udgifter.
Syng og være glad har eksisteret i Østbirk siden I 1994 og man startede med en gruppe sangglade folk en sangklub i Østbirk ”Syng og vær glad”. Lige siden har klubben sunget hver den 1. mandag i måneden i salen på Birkebo, dog med undtagelse i sommerferien.
Hvis man skulle have lyst til at deltage i sangen og kaffen, møder man bare op på Birkebo mandag 1. august kl. 14.00 og synger med det bedste man har lært.