Sognepræst Søren Jensen.
KLUMME - Hvad er en klumme? Jeg er blevet spurgt om jeg vil deltage i skrivningen af disse klummer til Østbirk Avis og ja, selvfølgelig vil jeg det. Men jeg er egentlig temmelig nervøs ved denne øvelse? For hvad er en klumme egentlig for noget? Når jeg ser andre klummer, bliver jeg lige så inspireret som forvirret, for det er jo et vidt begreb det her!
Af Søren Frost Jensen, sognepræst i Lundum og Hansted pastorat
”En klumme er en kort, ofte personlig, skriftlig udtryksform”
Sådan skrev vores alle sammens kære Jørn Kildall til os, da vi blev inviteret. Og det er jo ganske nådigt at få nogle hjælpende ord med på vejen mod et format, som først lige skal spidses til.
”Kort”
Javel, ja tak og amen. Så I slipper for prædikerne – selvom de nu heller ikke for lange, hvis jeg selv skal sige det! Det er noteret.
”Ofte personlig”
Nuvel men gider folk da læse om skribenternes personlige forhold? Det er naturligvis vigtigt at skelne mellem det personlige og det private, det er klart. Der er forskel på det at hænge vasketøj op, og det at få en åbenbaring imens man hænger vasketøj op! Men hvilke geniale og originale tanker findes der egentlig i det normale? Desuden gemmer der sig en slags paradoks i at udstille det personlige, for er det så i virkeligheden personligt mere? Kan noget godt være både personligt og offentligt tænker klummeskribenten og tænker tilbage på sin barndom, hvor han legede ved bækken. Eller gjorde han? Vi ved det ikke, men det giver da en fornemmelig af noget personligt. Men det skal jo også kun ”ofte” være personligt, og så kan det jo også bare være generelt, eller politisk(!) – Gud fri mig vel…
”Skriftlig”
Ja, det giver selvfølgelig god mening at det er skriftligt, for ellers ville det blive en noget tom avis. Alligevel er det jo en slags vink med en vognstang til alle de moderne FLOGS og VLOGS og TIKTOKS. Dette er ikke sådan en. Dette er noget andet. Noget genkendeligt, noget skriftligt, som vi kender det fra før internettets indtog og alle de der mere eller mindre sociale medier. Skriftsproget er kulturens glansbillede – det der bliver gemt og vi har ægte bøger at sætte i reolen, ikke kun videoer i skyen. Om du så læser dette i den digitale udgave af Østjydsk / Østbirk Avis, så er det trods alt ikke en video. Det er skrift. Og fremstår som sådan til fri fortolkning uden ansigtsmimik og fugle i håret. Det kan også få nervøsiteten til at blomstre skulle jeg hilse at sige, for alle disse ord er jo bare, ja, ord, og er mit sprog overhovedet noget ved at læse? Vi får se.
”Udtryksform”
Og her er fortvivlelsen alligevel størst. Hvad er det dog man drømmer om her? Skal jeg skrive kommentarer? Skal jeg skrive digte? Notater? Er dette en madanmeldelse eller en lille novelle? Der er mange skriftlige udtryksformer og dette… Ja, hvad er det du lige har læst? Måske er det et tankemylder på skrift? Det er i hvert fald min første klumme så pinligt berørt den end måtte fremstå. Vi kan jo ikke alle være Stine Pilgaard! Men så må I jo klage til Jørn Kildall. Tak for at læse med.
