KLUMME - Jeg er fynbo og bor i Østbirk. Første gang vi holdt fødselsdagsfest for vores datter her, bestilte vi en kagekone hos den lokale bager. Da kagen kom, stod vi 20 fynboer og gloede på den. Hvad er dét? Det er da ikke brunsviger? Er det … vandbakkelse?!
Klumme af Lone Folke Bendstrup
Velkommen til Østjylland!
Mange mennesker bor tæt på stedet, hvor de voksede op. Men rigtig mange flytter også til nye landsdele. Hvordan falder man til på en helt ny egn?
Vores plet på jorden har mange tilflyttere. Horsens Kommune vokser, og det forstår jeg godt: Vi bor smukt, har nem adgang til en hel vifte af driftige, østjyske byer med dertil hørende arbejdspladser, og her er et rigt sports- og kulturliv.
Selv forlod jeg Svendborg for 26 år siden, og med undtagelse af et par år i København, har jeg boet i Aarhus og siden i Østbirk. Så det meste af mit liv har jeg boet andre steder end “hjemme” på Fyn.
Men jeg syntes, der var stor forskel på at være studerende på ‘gennemrejse’ i storbyerne og så at slå rødder i Østbirk.
Når målet er at hilse på nogen i Brugsen
Selvom det er 18 år siden, vi flyttede til Østbirk, husker jeg tydeligt, at det var svært i starten. Vi skulle bygge om, finde jobs og blive en del af fællesskabet. Og det hastede. Vi skulle jo falde til. Nu! Men jeg havde ingen at hilse på nede i Brugsen. Det blev i øvrigt et mål i sig selv …
Det var, som om det at “falde til” startede med vores matrikel som et slags epicenter: Vi begyndte med at hilse på vores naboer. Så kom jeg med i en mødregruppe. Så begyndte vi til forældre/barn-gymnastik. Og sådan gik det slag i slag: Dagpleje, børnehave, skolen, børnenes fritidsaktiviteter. Især på grund af børnene mødte vi alle mulige lokale.
Men det tog tid at socialisere uden børnene som kickstartere.
Ud på egen hånd
Nu har jeg det heldigvis med at rode mig ud i alt muligt, og “derude” møder man en masse skønne mennesker. For eksempel da jeg blev selvstændig. Da jeg var med til at lave erhvervsmessen i ‘12. Da jeg begyndte i et af de lokale kor … osv.
I denne tid arbejder jeg sammen med min makker, Carsten Bojsen, på at gøre de kreative i byen synlige for hinanden (mere info følger en anden god gang!).
Jeg kan kun sige, at hvis du er tilflytter og gerne vil lære de lokale at kende - så rod dig ud i ting! Sig lidt mere end ‘hej’ til naboerne. Bliv frivillig i en forening. Eller gå til spinning, og gør det lokalt for himlens skyld!
Hvor er “hjemme”?
Jeg vil altid være tilflytter. Jeg er jo ikke født her, derfor kan jeg aldrig blive andet end tilflytter, uanset hvor mange år vi bor her. Men det gør ingenting.
Jeg ved ikke, hvordan andre tilflyttere har det, men jeg siger både “hjem til Svendborg” og “hjem til Østbirk”. Begge steder er mit hjem. Hvor privilegeret, egentlig, at føle sig hjemme flere steder. (Jeg føler mig også hjemme i Aarhus, men nu bliver det næsten for kompliceret ...!)
Det eneste er, at jeg stadig er uafklaret i forhold til, hvor jeg engang skal bisættes. Måske skal man lave en Prins Henrik og sprede asken lidt her og lidt der?! Eller gøre som min far, der er tilflytter til Svendborg, engang sagde i sjov: “I kan da bare skylle mig ud i toilettet!" Så var man da ude over de bekymringer …
Man kan sagtens falde til og føle sig hjemme flere steder. Især hvis man kan grine af de ting, man som tilflytter, ikke forstår - i stedet for at føle sig udenfor.
Som for eksempel da jeg lige skulle have forklaret, hvem “De Gule” er … men det siger måske mere om min manglende interesse for fodbold, end at jeg er tilflytter?!
Faktaboks
- Lone Folke Bendstrup 47 år
- Fra Svendborg, har boet i Østbirk siden 2006 Gift med Jesper Folke, ejer af Folkes Garage Mor til 2 børn på 15 og 18 år
- Freelancer: Koordinering og kommunikation
- Blogger om livet med mange passioner på www.multipassioneret.dk
