Karen Bækbøl
DEBAT - Advarsel til de travle, hurtige læsere, - der kun når at skimme overskrifterne. Allerede på forsiden af Torsdagsavisen ser vi et smilende og smukt kvindeansigt, -og teksten ved siden af.
Af Karen Bækbøl, Trædenvej 22, 8740 Brædstrup
Efterskoler klarer sig skidt i Cepos-analyse og dermed et muligvis gyldigt bevis, - mener journalisten. Her kunne det være på sin plads at minde læseren om en kendt dansk forfatter, der kalder en af sine bøger Retorik, - og hør nu hvad han mener med det, om lidt?
Avisen skriver en generalisering og sammenligning af efterskoler og folkeskoler.
Det er fuldkommen rigtigt, at der i forordet står: Forældre, der ønsker at deres børn får høje karakterer i niende klasse, skal overveje om de vil have dem på efterskoler, fordi de unge måske kan få højere karakterer i en folkeskole. Men de forældre, der giver unge mennesker luft og tid, - ved at der er andre ting, der tæller. Nemlig at de har det godt med dem selv, at de har lyst til et fag eller flere, - for som Grundtvig og Kresten Kold arbejdede for engang, - så er det når interessen og lysten er vakt, - at der sker noget i de unges liv.
Som historisk interesseret kan jeg komme med en historisk pointe. Den unge Jan Lindhard voksede op i Kbh. som søn af en kendt personlighed og professor. Jan havde det svært i skolen for han var ordblind. Når Jan skulle skrive sine stile til skolen, så hjalp faderen ham rigtig meget, og når Jan kom hjem med karakteren, spurgte faderen ham:” Nå hvad fik vi så i dag”?
Jan Lindhardt arbejdede sig igennem sin ordblindhed og kom på universitetet i Kbh. hvor han i 1997 blev Cand.theol. og 7 år senere blev han biskop i Roskilde, og forfatter til bl.a. ”Politik-Religion-etik ”, og ”Tale-skrift-to kulturer”. Som ordblind kunne man forestille sig, at Jan var god til atm lytte og tale og kan have brugt teknikken, -at indtale det han ville skrive ved hjælp af en diktafon? I en anden bog ”Retorik”. beskriver han: Retorik er det man bruger til at- Overtale, manipulere og forføre.
Det er her, vi som læsere skal tænke en ekstra gang: Kan det nu også passe, at vi måske skulle vælge folkeskolen frem for efterskolen”?
Tænk tilbage, da vi selv var teenagere og skulle finde vores egne ben at stå på?
Her er efterskolerne og senere højskolerne et helt utrolig godt tilbud!
Forhenværende højskolelærer og mormor til glade børnebørn på efterskoler-Karen Bækbøl, Træden.