Torben Busk. Søvind
DEBAT - Danskere og nordmænd er vilde med elbiler. Andre steder i Europa er begejstringen noget mere behersket.
Af Torben Busk
Røde Mølle Banke 16, 8700 Horsens-Søvind.
Der kan være mange gode grunde til skepsis overfor elbiler, f.eks. rækkevidde, pris, og mangelfuld lade infrastruktur.
Det der bekymrer mig mest, er dog elbilernes skjulte klima- og miljø belastning. Men jeg skal også indrømme, at det er svært at få det forkromede overblik.
En ting står dog fast. Det gavner ikke klimaet hvis man skifter sin fossilbil ud med en elbil, hvis altså den gamle fossilbil fortsat skal køre på vejene, blot med en anden chauffør ved rattet. Faktisk gør man klimaet en bjørnetjeneste, fordi man tilfører verden en ekstra elbil, med den ret betydelige klima- og miljøbelastning som produktion af batterierne medfører.
Det er heller ikke et argument, at mange brugte fossilbiler bliver eksporteret. Det kan godt være at det pynter på Danmarks CO2 regnskab, men det nedsætter ikke CO2-udledningen, som belaster lige meget uanset hvor på jorden den foregår.
Det giver derimod god mening hvis man venter med at erhverve en elbil til den gamle fossilbil alligevel skal skrottes.
I Danmark er der meget grøn strøm i stikkontakterne. Det taler til elbilernes fordel. Men noget af strømmen vil altid være sort og det skal med i regnestykket. Der er jo tidspunkter hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner (dunkelflaute) og hvor import af grøn strøm ikke dækker behovet.
Desuden skal belastningen fra produktion, opstilling, drift og skrotning af vindmøllerne og solcellerne naturligvis også tælles med.
Jeg har læst et sted, at ét års elproduktion fra en vindmølle kompenserer for CO2 udledningen til produktion, opstilling, drift og skrotning af vindmøllen. Hvis møllen holder 20 år er det naturligvis et positivt CO2 regnskab, men helt grøn er strømmen fra vindmøller og solceller altså ikke.
I modsætning til den delvis grønne strøm fra vindmøller og solceller må olie, benzin og diesel dog siges at være sort hele vejen.
Men ét er CO2 udledningen, et andet og lige så centralt problem er miljøpåvirkningerne. Specielt magneterne i vindmøllerne kræver sjældne jordarter og vingerne er ikke så let at genbruge.
Der udledes også mikroplast fra møllevingerne under drift ligesom der udledes en del mere mikroplast fra elbilernes dæk end fra sammenlignelige fossilbiler. Det skyldes at elbiler er tungere og accelererer hurtigere. Denne ekstra miljøbelastning skal naturligvis også tælles med.
Men det er langt fra det hele.
Det Internationale Energiagentur (IEA) slog i 2021 fast, at produktionen af en elbil kræver seks til syv gange flere mineraler end en fossilbil.
Produktion af batterier til elbilerne udleder store mængder CO2, Det er derfor en elbil skal køre mange tusinde kilometer, og ofte flere år, inden den er lige så ”CO2-god” som en benzin eller dieselbil.
De mest kritiske råstoffer i bilens batterier er indtil videre svære at genanvende/genbruge uden spild og ekstra CO2 udledning.
Og så bruger produktionen af batterierne store mængder vand. Tesla nye megafabrik ved Berlin er et eksempel på miljøkonsekvenserne. I hvert fald har de tyske myndigheder gentagne gange advaret Tesla om, at fosfor- og nitrogenniveauerne i fabrikkens spildevand, der udledes i Spree-floden, er seks gange højere end de tilladte grænser.
Det giver naturligvis lidt håb, at EU fra 2025 kræver, at batterier skal sælges med produktpas og LCA-dokumentation på klimaaftryk. Men der er naturligvis også risiko for, at vi af den vej får et ’greenwashing* problem, og dermed ikke reelle forbedringer.
De rent geopolitiske konsekvenser af at specielt kineserne kommer til føre taktstokken i forhold til råstofferne til batterierne, lader jeg ligge til et andet tidspunkt.
Indtil videre er det min opfattelse, at elbiler samlet set er bedre for klima og miljø end fossilbiler, men at forskellen lang fra er så stor som mange hævder. En elbil er ikke grøn, men en teknologi der forurener lidt mindre.
