(arkivfoto)
Når du, én i din familie eller bare én du kender rammes af vold, så skaber det utryghed. Selv det at læse om vold i avisen eller andre steder kan skabe utryghed. Vi skal dog også huske fakta. Og fakta er, at volden ikke er stigende – heller ikke i Horsens Kommune.
Af Politiet
’Vi påvirkes på mange måder, der har betydning for vores oplevede tryghed. Informationer flyder til os fra mange sider, og vi har personlige oplevelser, der også rammer ind i vores tryghed’ siger politidirektør Jørgen Abrahamsen, Sydøstjyllands Politi. ’Fakta om voldsagernes antal er ét element, men det er et vigtigt element. Derfor deler vi statistiske oplysninger i denne pressemeddelelse. Men vi er klar over, at der er andet i spil, og derfor sætter vi også ind med yderligere tryghedsskabende patruljering i udvalgte områder i Horsens by, hvor vi politifagligt vurderer, at det kan bidrage til tryghed og forebyggelse af voldsepisoder. Det er vores hensigt, at en samlet indsats fra flere parter påvirker oplevelsen af at bo og leve i et trygt miljø’. Jørgen Abrahamsen understreger: ’Det er trygt at bo i Horsens by, også selv om der altid vil forekomme voldsepisoder, der er alvorlige og indgribende for de, der er involverede’.
Der har i den seneste tid været et par voldsomme og meget omtalte voldssager i Horsens. Efterforskningerne har vist, at det har været hændelser, der er forgået mellem personer, der i forvejen var i relation til hinanden i afgrænsede miljøer. ’Sagerne har været voldsomme og i en kategori for sig. Sagerne er efterforskede, personer er sigtede og varetægtsfængslede. Den umiddelbare politiindsats har været resolut, intensiv og effektiv’, uddyber Jørgen Abrahamsen. ’Det er jeg meget tilfreds med. Og nu skal vi sammen med Horsens Kommune og eventuelt andre gode kræfter arbejde med trygheden hos borgerne’.
Meget politi i gaderne – tryghedsskabende eller?
Sydøstjyllands Politi arbejder ud fra en strategi om at gøre det ordentligt fra starten. Det gør vi, fordi det ofte er de første timer og de indledende undersøgelser i større og alvorlige sager, der sikrer, at noget ikke går tabt i efterforskningen, og muligheden for at opklare en forbrydelse bliver så høj som muligt.
’Derfor ser det ’ud af noget’, når vi rykker ud til hændelser, der måske kan handle om en alvorlig straffesag. Vi kommer massivt, og vi bruger de muligheder, vi har i værktøjskassen’ forklarer politidirektør Jørgen Abrahamsen, ’det synes vi er godt politiarbejde, og det man kan forvente af os - men heldigvis er det jo sjældent, at der virkelig er tale om en alvorlig forbrydelse. Det kan se voldsomt ud og kan skabe bekymring og utryghed. Men det kunne måske i stedet skabe tryghed, hvis man husker på, at vi gør os umage fra starten, selvom vi endnu ikke ved præcist, hvad vi står med. Sådan har det også været i Horsens nogle gange i den seneste tid´.
Som alt overvejende hovedregel er der for den enkelte almindelige borger ikke grund til bekymring eller utryghed i forhold til de ’store og voldsomme’ sager. De foregår oftest i lukkede miljøer eller mellem personer, der på anden måde er i relation til hinanden. Det er alvorlige sager med store konsekvenser for de involverede og for deres pårørende. Som samfund er vi naturligvis også meget gerne disse sager foruden og vi tager dem som politi meget alvorligt.
’Almindelige voldssager’
Politidirektør Jørgen Abrahamsen: ’Det er den mere ’almindelige’ vold, der rammer mere tilfældigt, situationsbestemt, i nattelivet eller der, hvor unge mødes og hænger ud, vi kan fokusere på, og som vi kan gøre fælles front imod. Det er politiet, der skal bidrage gennem bl.a. målrettet patruljevirksomhed og et nært og målrettet samarbejde med civilsamfundet og kommunen. Det er kommunen, der fortsat skal have fokus på det trygge miljø og den almindelige trivsel blandt borgerne og på indretningen af byen, arbejde målrettet gennem SSP og gademedarbejdere, sætte ind overfor utilpassede unge. Det er ansvarlige forældre, der tager samtalen med de unge om udfordringer og ricisi i ungdomslivet, om hvordan man opfører sig og forebygger gennem bevidsthed om egen adfærd, hvor og hvornår og i hvilken tilstand, man færdes. Det handler både om ikke at blive offer og om ikke at blive gerningsmand. Det bliver dog næppe nogensinde helt bekymringsfrit at være forælder til en ung, der færdes derude i ungdomslivet med alt, hvad det indebærer’. Jørgen Abrahamsen tilføjer: ’Jeg vil i denne forbindelse gerne anerkende, at byens lokale avis, som en væsentlig lokal aktør, ved flere lejligheder allerede har bidaget til perspektiv og proportioner i debatten’.
’I Horsens Kommune er vi i det daglige arbejde meget bevidste om vores andel i at skabe det gode ungdomsliv og i øvrigt skabe gode og trygge rammer for kommunens borgere. I det arbejde samarbejder vi på daglig basis tæt med Sydøstjyllands Politi og med mange andre aktører om stort og småt’ udtaler borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune. ’Jeg er meget ked af, at der nu sker en italesættelse af vores dejlige by Horsens på en måde, som ingen af os kan være tjente med, og som jeg ikke rigtigt kan genkende. Derfor har vi og politiet nu sat ekstra ind for at arbejde med de forhold, der har betydning for den følelse, der hedder tryghed. Horsens er ikke ’voldens by’, og det er ikke utrygt, at være almindelig borger her. Men hvis det er utrygt at være kriminel, ja, så er det faktisk ok med mig’ tilføjer Peter Sørensen.
Hvad siger tallene?
I 1. kvartal 2021 blev der registeret 0 (nul) voldssager i nattelivet i hele Horsens Kommune. Det er ikke så mærkeligt, da nattelivet har været lukket i perioden og jo en rigtig god sideeffekt af covid-19.
Voldsstatistik opdeles i samlivsvold, vold mod børn, arbejdsrelateret vold, vold i nattelivet, øvrige voldsanmeldelser (voldsanmeldelser, der ikke kan relateres til ovennævnte). Statistikken viser helt overordnet, at den meste vold begås i samlivsforhold og mod børn, altså i de nære relationer.
I kategorien arbejdsrelateret vold er det vigtigt at være opmærksom på, at en lovændring, der kræver politianmeldelse af hensyn til arbejdsskadeerstatning, har ført til en stigning i antal anmeldelser på dette område – en stigning, der naturligvis påvirker det samlede antal anmeldelser om vold i hele kommunen.
Hvis man isoleret set ser på 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020 ses der en faldende tendens i det samlede antal voldsanmeldelser i 2021, hvilket gør sig gældende inden for kriminalitetstyperne samlivsvold, vold mod børn, arbejdsrelateret vold og vold i nattelivet.
