13. december 2022
I Søvind og i Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget i Horsens Kommune glæder man sig i disse dage over, at landsbyens ansøgning om midler fra Region Midtjyllands pulje til fælles borgerdrevne energiløsninger i landsbyer, har givet pote. Mange Søvind-borgerne har et ønske om at udskifte deres olie- og naturgasfyr - og de 100.000 kr. tildelt fra regionen skal nu bruges til at få undersøgt mulighederne for en konkret fælles grøn varmeløsning. Lokal forankring og ejerskab vil være i højsædet, og det endelige mål er en udfasning af opvarmning med de fossile brændstoffer i Søvind.