- Når jeg ikke gider mere, går jeg bare ind til mig selv, siger Karen Jensen, der flittigt benytter sig af stedets aktiviteter, og selv er med til at finde på nye. Her ses hun ved orangeriet med sin familie, Malte og Jannie Moesgaard Jensen samt Annette Laursen.
77-årige Karen Jensen er fortsat aktiv fra sin plejebolig på Præsthøjgården.
Det er ikke altid, at 77-årige Karen Jensen lige har tid til at snakke med døtrene Annette Laursen og Jannie Moesgaard Jensen, hvis de ringer og spørger, hvordan det går.
-Nej, jeg skal ned i orangeriet og drikke drinks. Sådan kan det for eksempel lyde, hvis døtrene har villet komme på besøg eller snakke i telefon med deres mor.
- Selvom man flytter ind på et plejecenter, kan man fortsat være et aktivt menneske, fortæller 77-årige Karen Jensen og bakkes op af døtrene Annette Laursen og Jannie Moesgaard Jensen samt barnebarnet 11-årige Malte Moesgaard Jensen.
Siden Karen Jensen flyttede ind på afdeling F-stuen på plejecenter Præsthøjgården i Horsens er hun blomstret op. Karen har været alene siden hun mistede sin mand tidligere på året, og er på grund af sygdom ikke længere i stand til at bo i egen bolig.
Nu nyder hun at deltage i de aktiviteter, der er på centret. Og hvis der ikke lige sker noget, forsøger hun selv at sætte noget i gang.
Karen dækker bord, folder servietter, vander blomster, fejer, luger ukrudt, tager på indkøb og forsøger at starte gåture med de andre beboere. Hun har altid været meget aktiv, og på plejecentret har hun fortsat mulighed for at være aktiv, samtidig med at hun er tryg.
Havedag
Familien kommer ofte på centret, hvor de sammen med personalet blandt andet har taget initiativ til at plante blomster i haven og i beboernes orangeri.
- Annette og Malte tog på indkøb og købte masser af flotte planter, og så arrangerede vi en blomstereftermiddag med beboerne, hvor vi plantede blomster i krukker og hyggede os på terrassen. Det er blevet så fint, fortæller Heidi Bie Mortensen, som er daglig leder.
Hun nyder, at de pårørende er engagerede i dagliglivet på afdelingen.
- Det er vigtigt for os, at familien føler sig som en del af huset. Det her er beboernes hjem og derfor skal de pårørende også være velkomne og have mulighed for at byde ind.
Terrassen strutter nu af sansemuligheder - farver, dufte, fuglekvidder og smukke blomster, tomatplanter, persille og krydderurter.
Når vejet tillader det, sidder der mange beboere i den fine have og orangeri og ellers kan beboerne gå til aktiviteter eller et smut i 'rottehullet', som er stedets eget 'skumle' værtshus.
Trygge rammer
Familien er glade for, at Karen bor på Præsthøjgården
- Vi har arbejdet på at finde et godt sted til vores mor og er glade for, at hun bor her i trygge omgivelser. Her har der været tryghed fra den første dag, vi så lejligheden. Her er positivt og hyggeligt og man møder aldrig et surt ansigt. Det går lige i hjertet og giver os en ro som pårørende, at vores mor har det godt.
