DEBAT - I Horsens Folkeblad d. 30. jan. er der en annonce, hvor der bl.a. står: "Formålet med restaureringen er overordnet at skabe faunapassage i Gudenåen ved spærringen, som Bredvad Sø med tilhørende dæmningsanlæg udgør, for dermed at opnå god økologisk tilstand i vandløbet."
Af Karen Bækbøl Jørgensen, Line Iversen, Harry Holm, Poul Gramvad Jensen, Vagn Jørgensen.
Vi mener ikke, at dette er korrekt. Vi frygter, at der begås en uoverskuelig fejltagelse ved ikke at belyse sagen fra flere sider – især da de økonomiske meromkostninger ikke er tilstrækkeligt oplyst.
I den anledning har vi følgende spørgsmål:
- Der er allerede en faunapassage, som blev skabt i 1992 med mindst 1.000 liter vand i sekundet. Hvorfor er den blevet overset?
- Hvorfor kaldes det for en spærring, når der allerede eksisterer en faunapassage, som er åben 24/7?
- "For at opnå god økologisk tilstand i vandløbet."
Spørgsmålet om søens økologiske tilstand blev allerede stillet af den selvsamme sportsfiskerforening tilbage i 1990. Biolog Keld Rasmussen fra Vejle Amt foretog en undersøgelse i august 1990, som viste, at vandet i søen var i god økologisk tilstand. Hvorfor glemmes dette?
- Her er nogle uddybende spørgsmål til projektbeskrivelsen, som danner grundlag for indgrebet omkring Bredvad Sø:
a) Hvorfor fokuserer projektbeskrivelsen ensidigt på få arter af fisk?
b) Hvorfor nævnes det ikke i tolkningen, at tallene også viser, at der er ørreder på begge sider af den frie passage i faunapassagen mellem Gamle Å (som åløbet hedder under Den Genfundne Bro) og Bredvad Sø – og videre op ad Gudenåen mod Åstedbro?
I forbindelse med fritlægningen af Den Genfundne Bro i 2014 lød det:
"Har gjort en stor forskel for fiskene" og "Målet var at skabe fri passage for ørreder og andre fisk, der gyder i Gudenåen."
Sammen med faunapassagen fra 1992 giver disse udtalelser rigtig god mening.
c) Hvorfor er disse udtalelser glemt?
d) Hvorfor er der i projektbeskrivelsens tolkninger af fisketal helt udeladt overvejelser omkring fiskespisere som bl.a. gedder og andre rovfisk, oddere, skarv, fiskehejrer og fiskeørne (som er set i området!) samt lystfiskere, der alle har hver deres indflydelse på udsving i antallet af fisk i søerne og åen?
- Hvorfor mangler der i projektbeskrivelsen overvejelser om, hvordan et voldsomt gravearbejde vil påvirke det enestående dyre- og planteliv omkring Vestbirk Søerne, som nu har haft ro i 100 år til at etablere sig?
Særlig bekymring gælder den allermest følsomme periode: ynglesæsonen, der ligger lige forude.
De økonomiske omkostninger for samfundet er ikke belyst.
Hvad vil det koste samfundet, hvis der kommer til at mangle 2 gigawatt-timer strøm til 1.000 mennesker, og hvis vandkraftværket skal vedligeholdes uden Gudenåens vandstrøm? Den regning mangler vi.
Foreningen Vestbirk Vedvarende Vandkraftværk holder generalforsamling efter et kvart års forløb, og det sker på Tønning-Træden Friskole torsdag d. 6. marts kl. 19. Her kan man høre sidste nyt.
