Fotos fra en helt anden tid



Foto: Det Kgl. Bibliotek - Horsens Havn omkring 1930

Før Google kom på banen med deres luftfotos, var denne type af fotos svære for menigmand at få hold på. Man havde måske et billede af slægtsgården hængende på væggen i dagligstuen. Der er millioner af luftfotos taget over Danmark og forskningsbibliotekar Mette Colding Dahl vil fortælle om de mange spændende billeder.

Af Jørn Kildall

Det er Horsens Kulturhistoriske Forening som inviterer til det gratis foredrag ”Danmark set fra luften i lokal- og slægtshistorie”. Det er mandag, 31. oktober 2022, kl. 19 – 21 og det foregår på VIA University Collage AUD01, Banegårdsgade 2, Horsens.

Det Kgl. Bibliotek har siden 2012 lagt over 2.000.000 historiske luftfotografier online på internetportalen Danmark set fra luften - før Google. Forskningsbibliotekar Mette Colding Dahl, der har været tilknyttet projektet sidens dets start, fortæller om Det Kgl. Biblioteks unikke samling af luftfotografier fra det 20. århundrede, om brugen af Danmark set fra luften, og de muligheder som portalen giver lokal- og slægtshistorikere. 

Arrangør er FUHH og Horsens Kulturhistoriske Forening og billetter kan fås på FUHH’s hjemmeside www.fuhh.dk.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024