Med grundloven i 1849 fik danskerne ret til at stifte foreninger. Det gav grobund for Danmarks Brugsforeninger, der på eengang både er en folkebevægelse og en forretning.
Brugsbevægelsen var en demokratisk bevægelse, hvor hvert medlem havde en stemme. Brugserne er en del af andelsbevægelsen, som har haft stor indflydelse på dannelsen af det moderne Danmark. Brugserne er således også fortællingen om udviklingen i samfundet Danmark i de sidste 150 år. På udstillingen er der også er medtaget en gennemgang af brugsbevægelsens historie. For uden at kende brugsbevægelsens historie, er det ikke muligt, at forstå historien om de lokale brugser.
Det er i år 150 år siden, at præsten Hans Christian Sonne etablerede den første brugsforening i Thisted. De første brugser var ikke et oprør mod nogen, men alene hjælp til selvhjælp for samfundets allerfattigste, der 2 år efter krigen i 1864 overalt i landet kæmpede med at få mad på bordet (de lavere klasser måtte dengang bruge 50 % af deres indkomst til indkøb af madvarer). Udover den økonomiske vinding ved fællesindkøb var det samtidig H.C. Sonnes mål at højne medlemmernes åndelig moral og kristne værdier, og 2,5 % af brugsens overskud gik til oprettelsen af et folkebibliotek og afholdelsen af debatmøder.
I begyndelsen havde brugserne kun salg af de mest livsnødvendige madvarer så som gryn, mel og brød. Og brødet udgjorde i starten typisk omkring halvdelen af salget.
Til at begynde med blev der ikke givet kredit og heller ikke solgt snaps. Men da der dengang var godt salg i brændevin (hos købmændene, som også gav kredit) varede det ikke mange år, inden de fleste af brugserne også havde det produkt i butikken, og kredit vandt efterhånden også indpas.
Overskuddet blev en eller flere gange om året udbetalt til medlemmerne som dividende, og den første brugs i Danmark blev hurtig til mange. I 1896 var der 688 brugsforeninger og i 1916 var der 1709.
Brugserne havde i de første mange år størst fremgang på landet, hvor højskolerne var med til at gøde jorden ved at begejstre og uddanne ungdommen på landet. Her satte gårdejerne og Venstre allerede i 1880’erne deres præg på brugsforeningerne, som i 1896 udviklede sig til at blive ”Fælles Foreningen for Danmarks Brugsforeningen” (FDB) med indkøb af alt, hvad landbefolkningen havde brug for.
FDB blev brugsforeningernes grossist med produktion af centrale varegrupper på egne fabrikker. Målet var at blive mere uafhængig af private aktører. I midten af 1900-tallet kontrollerede FDB et velfungerende og vidtforgrenet produktionsapparat, der bl.a. omfattende kaffe, gryn, brød, margarine chokolade, sukker, tobak, vin, tovværk, træsko, vaskepulver, sæbe, cykler, og møbler.
Det var FDB’s storstilede projekt i 1940’erne ”En bedre smag i dagliglivet”, som udmøntede sig i et enestående møbelprogram skabt af Børge Mogensen. Den efterspurgte gyngestol med pinderyg er tegnet af arkitekt Hans J. Wegner i 1944. Han var en af arkitekterne på FDB’s inventar - og bygningstegnestue.
Brugsforeningerne i København organiserede sig i Hovedstadens Brugsforeninger (HB). Den var dannet i 1916, og havde stærke relationer til fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
På udstillingen kan man også se en planche om Fællesforenings blad Samvirke, der er et dansk folkeoplysende månedsblad. Samvirke er siden 1928 blevet udgivet af FDB. Indtil 1945 udkom det hver 14. dag med titlen Brugsforenings-Bladet.
I perioden frem til 2005 blev den folkelige, kulturelle linje fortsat og udbygget. Efter 2005 har Samvirke fået en mere traditionel karakter som virksomhedsblad. Med en læserskare i 2016 på langt over 1 million er bladet Danmarks mest læste månedsmagasin. Det findes både i trykt form og online på www.samvirke.dk.
Der er også blevet plads til at vise adskellige af FDBs plakater fra 1940erne og 1950’erne. De besøgende kan bl.a. se nogle af tegneren Aage Sikker Hansens unikke plakater - davrepigerne, Cirkel kaffens sorte skønhed og pigen med den kræsne tobakssmag.
I 1949 åbnede FDB den første selvbetjeningsbutik i Esbjerg, og i 1953 indviede HB Danmarks første supermarked i Islev. I begyndelsen af 1971 var HB’s økonomi blevet meget anstrengt. Det var en stærk medvirkende årsag til, at FDB og HB i 1973 fusionerede til FDB. Herefter forsvandt HB’s navn og identitet.
I 1972 etablerede FDB butikskæden OBS! Den kom til at bestå af 12 lavprisvarehuse, der frem til nedlæggelsen i 2002 var en underskudsforretning. I 2002 valgte FDB derfor at omdanne varehusene til det nydannede koncept Kvickly xtra.
Planchen med madpyramiden så dagens lys i 1975. Det var også det år, hvor FDB tager folkeopdragelsen på sig, og belærte os med madpyramidens klare budskab om velsignelsen ved at spise brød, gryn, pasta, ris, kartofler og mejeriprodukter.
Efter Danmarks indmelding i Fællesmarkedet (EF) i 1973 blev FDB udsat for en langt hårdere konkurrence end hidtil. I 1970’erne og 1980’erne varierede butikkerne voldsomt i størrelse og omsætning. Det medførte, at FDB i begyndelsen af 1990’erne ændrede et samlet butikskonceptet til en opdeling af brugserne i kæderne SuperBrugsen (supermarkeder), DagligBrugsen (Minimarkeder) og Lokalbrugsen (nærbutikker). Opdelingen var baseret på brugsernes årsomsætning, og Brugsen, der er det tidligere navn for FDB’s dagligvarebutikker, blev erstattet af kædenavnene.
I 1980 introducerede FDB de økologiske varer. I 2016 er de økologiske varer, gennem lavere priser og et større udvalg, blevet tilgængelig for alle.
FDB købte Irma i 1982 og Fakta i 1987, Jem og Fix i 1988, Merlin i 1990, MacCoy i 1991 og Electronic Word i 1996. I 2005 var de alle blevet frasolgt.
I 2002 gik brugsforeninger i Norge, Sverige og Danmark sammen og dannede Coop Norden, som ønskede at fremstå som en anderledes forretning, der i modsætning til de privatkapitalistiske konkurrenter, ikke skulle favorisere aktionærer.
Men interesseforskellene landenes brugsforeninger imellem var for store, og allerede i 2007 gik Coop Norden i opløsning, og blev reduceret til et indkøbssamarbejde – Coop Trading og Coop Norden. Ved nedlæggelsen af Coop Norden købte foreningen FDB forretningen Coop Danmark.
Mærket ”Det grønne Nøglehul”, som er et frivilligt nordisk ernæringsmærke, blev af Fødevarestyrelsen lanceret i Danmark den 17. juni 2009. Nøglehullet indgår i Coops markedsføring af deres produkter.
At foreningen nu hed FDB og forretningen Coop Danmark A/S gav anledning til forvirring. I 2013 ændredes navnet på brugsforeningernes forretning til Coop Amba, hvorefter det er foreningen Coop, der ejer forretningen Coop Danmark.
Ved Coops 150 års jubilæum i 2016 servicerer Coop knap 1200 butikker, heraf ejes de ca. 800 af FDB og ca. 400 er selvejende. Coop Danmark er i dag Danmarks største dagligvarehandel og har en markedsandel på 42 procent. Selskabet står for indkøb, distribution og administration af de danske brugsforeninger.
Udstillingen er centreret på de lokale brugsers historie. I arkivets dækningsområde har der været brugsforeninger i byerne Elling, Gedved, Grumstrup, Kattrup, Lundum, Saaby, Sattrup, Tvingstrup, Vedslet, Vestbirk, Yding, Ørridslev, Hovedgård, Ørskov og Østbirk. I dag er der kun 3 af de nævnte brugser, der har overlevet. Det er SuperBrugsen i Gedved, SuperBrugsen i Hovedgård og SuperBrugsen i Østbirk. Den enkelte brugs historie bliver fortalt på 90 plancher.
Udover fortællingerne og billederne om de enkelte brugser har arkivet også fundet frem til nogle af de ældste vedtægter.
Af vedtægterne fra Elling Brugsforening dateret 7. april 1894 fremgår det bl.a. at:
- Foreningens formål er, ved fællesindkøb af livsfornødenheder, at skaffe dens medlemmer gode varer til så billige priser som muligt.
- Virksomheden indskrænkes alene til foreningens medlemmer.
- Varerne uddeles kun mod kontant betaling og noteres i kontrabøgerne, som skal medbringes.
- Medlem kan enhver – mand eller kvinde – blive uden hensyn til opholdssted.
- I medlemsbidrag betales ved indmeldelsen 1 kr., som forbliver foreningens ejendom. Tjenestefolk betaler kun 50 øre i medlemsbidrag, men har så ingen stemmeret.
- Bestyrelsen dannes af 5 medlemmer, der vælges for 2 år ved simpelt stemmeflertal, således at 2 og 3 medlemmer skiftevis at fratræde.
- Enhver der har med foreningens penge eller ejendom at gøre, stiller en sådan sikkerhed, som bestyrelsen anser fornøden.
- Af det indvundne overskud henlægges 100 kr. årligt til en reservefond. Resten fordeles mellem medlemmerne i forhold til det beløb, de i halvåret har købt varer for hos foreningen, hvilket kontrabogen oplyser.
Brugsernes historie bliver også detaljeret belyst i de fremlagte beskrivelser, som er udfærdiget af Niels Riis-Vestergaard, Gedved. Alle plancherne i udstillingen er fremstillet af Ejvin Friis Sørensen, Gedved. Begge er arkivmedarbejdere på Gedved Egnsarkiv.
Udstillingen på Gedved Egnsarkiv åbner mandag den 31.oktober kl.14.00 og kan det næste års tid besøges i arkivets åbningstid mandage kl. 13.00-17.30.
På åbningsdagen er der inviteret gæster fra de 3 lokale SuperBrugser.
I anledning af arkivernes dag, lørdag den 12. november, er udstillingen åben fra kl. 10.00-13.00.
Det er gratis at besøge udstillingen, og alle er velkomne på Gedved Egnsarkiv, Kirkevej 5A, 8751 Gedved.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!
