Fyldt til borgermøde i Søvind



Søvind Lokalråd havde mandag 22. november indkaldt til borgermøde om helhedsplanen på Sandbjerghus og der måtte findes ekstra stole frem da interesserede og engagerede borger bare strømmende til for at deltage i mødet.

Af Jørn Kildall

Baggrunden for mødet vat tale om helhedsplanen for Søvind. Formålet med en helhedsplan er at tage et kig nedover Søvind og finde ud af hvad der praktisk kan lade sig gøre på længere sigt og hvilke planer der allerede ligger i form lokal- og fredningsplaner.

Helhedsplanen er er en rettesnor

Ved mødet bød formand for Søvind Lokalråd Knud Gregersen velkommen til de mange fremmødte og fortalt, at man i lokalrådet havde arbejde et år med helhedsplanen, som er en temmelig abstrakt størrelse. Han var også sikker på at oplægget heller ikke var perfekt og sagde:

- Vi er alle glade amatører i lokalrådet og vi sikkert lavet fejl.

Helhedsplanen skal forstås som en rettesnor for udvikling i Søvind i fremtiden. Ved arbejdet med helhedsplanen har Søvind Lokalråd taget udgangspunkt i FNs 17 Verdensmål og Lars Raunsøe Jensen fra lokalrådet fortalte om punktet bæredygtighed:

- Søvind vil være forgangs by, hvad angår bæredygtighed i Horsens kommune. Vi skal tænke stort og huske at der ikke er frit valg på alle hylder, lød det fra Lars Raunsøe Jensen.

Knud Gregersen formand Søvind Lokalråd

Til at kaste yderligere lys over hvor kompliceret en helhedsplan er, havde man inviteret byplanlægger Jens Friis-Pedersen fra Horsens kommune til at fortælle om de mange hensyn og komplicerede forhold der er i offentlig forvaltning – og om hvor lidt man kan ændre når lokalplaner, fredningsplaner, beskyttelseslinjer og så videre har forrang.

Efter de flotte oplæg og nogle spørgsmål, blev deltagerne sendt ud i arbejdsgrupper for at diskutere videre inden kaffen kunne serveres.

Der kommer opfølgning på arbejdet ved et nyt borgermøde torsdag 13. januar 2022.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024