Gedved skolernes tidstavle

Gedved lokalarkiv åbner en udstilling om skolehistorie og Gedveds fire skoler. Udstillingen indvies mandag 19. september.2022 kl. 14.00. Herefter åbent mandage 13.00-17.30. Det er gratis at besøge udstillingen og alle er velkomne.

Af Gedved Lokalarkiv

I Folkeskoleloven af 1814 bilag A, § 27 står der: 

”Læreren aldrig må at give børnene lussinger, stød eller slag med hånden, at knibe dem eller bruge skældsord” og det blev aldrig senere tilladt. Mens lussinger var lovstridige, kunne lærerne roligt gribe til spanskrøret. Men selvom lussinger siden 1814 ved lov har været forbudt og aldrig senere blev tilladt, uddelte lærerne dem fortsat med rund hånd, fordi børn og forældre ikke satte spørgsmålstegn ved lærernes brud på loven. I 1967 blev det ulovligt at anvende korporlig afstraffelse af børn i skolen. 

I tidstavlen er der også eksempler på lærernes afstraffelse af børnene gennem tiderne. I den sorte skole (udenadslære) var slag med ferle, ris (birkeris) og tamp (reb uden knuder) i mange af skolerne næsten dagligt kost. Anvendelsen af spanskrør blev tilladt i 1860. Ferle, ris, tamp og spanskrør kan ses på udstillingen. I 1900-taller var de benyttede metoder til afstraffelse af børnene primært lussinger, ”ryk i håret” og slag med spanskrør samt eftersidning. Kun afstraffelse med spanskrør og eftersidning var dengang lovlige. Det krævede dog, at de bagefter noterede straffen i en protokol. Hvorfor er kun få af protokollerne bevaret? 

I 1200-tallet blev de første klosterskoler blev bygget i Danmark, og det var kun adelsmænd og andre rige mænds drenge, der kom i skole. Ved reformationen i 1536 blev klosterskolerne ændret til latinskoler. I 1721 lod Frederik d. 4. bygge 240 rytterskoler, lokalt i Overby og Grumstrup, men først i 1739 med vedtagelsen af Danmarks 2. skolelov indførtes der krav om obligatorisk skolegang for alle børn fra 6 års-alderen, piger og drenge, rig og fattig, indtil de i 14 års- alderen blev konfirmeret. I 1903 blev latinskolen afskaffet og mellemskolen, den etårige realeksamen og gymnasiet indført. I 1958 blev det ved lov bestemt, at Folkeskolen nu omfattede en 7 eller 8-årig hovedskole, der kunne suppleres med en 9. klasse eller en treårig realafdeling. Realeksamen blev afskaffet i1975.

Fire skoler i Gedved

I Gedved har der siden 1743 været fire skoler, og deres historie fortælles på udstillingen. Gedveds første skole blev opført på Vestervej i 1743, Gedveds anden skole på Vestervej i 1856 og Gedveds tredje skole på Kirkevej i 1917. Gedveds fjerde og nuværende skole på Kirkevej/Skovvej blev opført i 1978.Den kom til at bestå af folkeskole med faglokaler, idrætsanlæg, folke- og skolebibliotek samt fritidshjem. Den er i dag en velfungerende skole med ca. 430 elever fordelt på 0. til 9. klassetrin med tilhørende SFO og klubdel. 

Herudover har der i Gedved været 2 pogeskoler (privat forskole). Den første blev oprettet i 1888, men den fungerede kun kort, for allerede i 1896 blev den anden pogeskole taget i brug i bindingsværksbygningen ”Klosteret” på Vestervej. I 1917 blev den anden pogeskole ændret til en kommunal pogeskole. På udstillingen er der billeder af alle skolerne bortset fra den fjerde skole. På nogle af udstillingens 35 plancher kan man læse, hvordan det var at gå i skole i 1743, 1837 og i Gedveds 3. skole i 1960-erne.

Udstillingen viser adskillige billeder af elever og lærere. Det ældste billede er fra 1879 og det yngste fra 1994. På et billede af lærerstaben ved Gedved skole i 1962 er lærerne navngivet. Hvis du gik i Gedved skole i begyndelsen af 1960-erne, kan du bl.a. gense elever i en 1. - 2. - 3. - 4. - 5. - 6. -.7 og 8. klasse. På nogle af billederne er der navne på både elever og lærere. Desuden er der medtaget 3 billeder af realklasserne, heriblandt Gedved skoles første realklasse. Herudover kan nogle af arkivets skolearkivalier indleveret fra Gedved skole og skolebøger fra 1950-erne og 1960-erne beses.

Hansen havde et stærkt temperament

Erling Hansen var skoleleder fra 1943 til 1982, og ingen med berøringsflade til Gedved Øvelsesskole vil formentlig fornægte, at han besad et stærkt temperament. Ved Erling Hansens overgang til pensionisttilværelse i 1982 havde Horsens Folkeblad den 13. oktober 1982 et interview med ham. Dengang fortalte Erling Hansen, at han som skoleinspektør kun havde brugt spanskrøret en gang og højst havde give 10 lussinger. (han kunne give en kraftig lussing med flad hånd, fortæller en tidligere elev af erfaring).

Gedved skoles 250-års jubilæum, der blev fejret den 30. januar 1993, er selvfølgelig også medtaget i billeder og tekst. Udstillingens sidste planche viser navnene på alle Gedved skolernes degne, skoleholdere, førstelærere, skoleinspektører og skoleledere i perioden 1843 til 2022.