(Foto: Arendina Post de Jong)
HORSENS - Lørdag den 24. august blev Horsens forvandlet til et hav af farver, glæde og kærlighed, da byens Pride vendte tilbage for tredje år i træk. Det var én stor fest, hvor seksualiteter og køn blev fejret med alt, hvad der hører til af glimmer, musik og fællesskab.
Af Jørn Kildall. Foto Arendina Post de Jong
Klokken 12:30 gik startskuddet i Vitus Beringsparken, hvor paraden satte gang i sin festlige rejse gennem Horsens by. Byens gader var fyldt med smil, dans og musik, der fik alle til at bevæge sig i takt. Flag og farver fløj om ørerne på tilskuere, som alle deltog i fejringen af mangfoldigheden.
Inden paraden startede, var der allerede fuld gang i festlighederne. Klokken 11:00 åbnede Vitus Beringsparken op for de første gæster, som kunne få pyntet sig med ekstra glimmer og forberede sig på dagens begivenheder.
(Foto: Arendina Post de Jong)
Glimmer, shows og parykker i lange baner
Efter paraden vendte folkemængden tilbage til Vitus Beringsparken omkring kl. 13:30, hvor festlighederne fortsatte på storscenen. Fra kl. 14:00 til 19:00 var der et sprudlende program fyldt med musik, shows og underholdning. Parykkerne sad tæt på hovederne, og maden og drikkevarerne flød i takt med de festlige toner, der fyldte parken.
(Foto: Arendina Post de Jong)
En fest for alle
Horsens Pride 2024 var en inkluderende begivenhed, hvor alle var velkomne – uanset hvem de var, og hvem de elskede. Festen var åben og gratis for alle, og det blev en dag, hvor byen stod sammen om at fejre kærligheden og mangfoldigheden.
Horsens Pride er støttet af Horsens Kommune, Tuborgfondet, Added Values, Familien Hede Nielsen Fond, Meyerdonationen og Regnbueflag.dk blev Horsens Pride 2024 en uforglemmelig dag med farver, fællesskab og en fejring af, at vi alle er forskellige – og at det er noget, vi skal værne om.
(Foto: Arendina Post de Jong)