Hobolth med sit barnebarn i haven på Kirkegade 6, Østbirk.
I de senere år er der dukket et nyt boligkvarter op i udkanten af Østbirk mod syd, og området er efterhånden blevet bebygget i en sådan grad at der nu alene er få byggegrunde tilbage.
Af Jens Glavind
Vejnavnet er ”Hobolthsvej” og hvorfor nu det, er der mange der spørger om?
I 2007 blev den første lokalplan for det nye boligområde ved Torpvej udarbejdet. Jens Glavind var på det tidspunkt advokat for den daværende ejer, og han fik lov til at komme med forslag til hvad vejnavnet for det nye boligområde kunne være.
Hobolthsvej blev bragt i forslag, og det blev med det samme godtaget af kommunen, men hvorfor og hvem var Hobolth.
Vejen er opkaldt efter en meget populær læge der praktiserede og boede i Østbirk fra 1886 til 1924. Navnet på denne læge var Lars Ammitzbøll Hobolth og han var en af de første læger i byen.
I en artikel i Horsens Folkeblad fra 1958 blev han omtalt som ”en sagnomspunden landsbylæge”, og man må sige at han var lidt af en legende i byen. Han praktiserede i et stort område med udgangspunkt fra lægeboligen i Østbirk, og ofte måtte han ud på lange ture i hestevogn i al slags vejr og på dårlige veje.
Han kørte helst med faste vognmænd. Til den faste stab af kuske hørte gæstgiver Madsen, der kørte når Nils Peter Sandmand ikke kunne. Efter gamle Sandmand måtte lægge op blev det ”Rakkerslagteren” S.A. (Søren Andersen) Jakobsen og særlig da dennes datter, Fanny, der var der var berømt for sin lyst og evne til at køre med heste. Mere end en gang har gamle Hobolth ringet til S.A. - ” Jeg skal køre nu og jeg skal have Fanny med”. Det fortælles derudover at der ofte efter sådanne sygebesøg holdt adskillige hestekøretøjer ved lægeboligen, fulde af folk der skulle tale med lægen når han kom hjem. S.A. boede en overgang på Ydingvej 3, der blev revet ned midt i 1960erme da Foderstofforeningen flyttede over på grunden, og derudover besad han en overgang gården der lå på hjørnet af Præstemarken og Storegade (Købmandsgården).
I den sidste del af 1800-tallet ekspanderede Østbirk stille og roligt, og i begyndelsen af 1880erne dannedes ”Aktieselskabet Østbirk Apotek og Lægebolig” hvilket var med til at få den første læge til byen, hvor man ellers var henvist til at konsultere lægen i Yding der på daværende tidspunkt var en større by end Østbirk.
Lægeboligen blev bygget lige over kirken, og den dag i dag eksisterer bygningen i lettere amputeret tilstand rent størrelsesmæssigt. Faktisk kan man hvis man vil, købe boligen på Kirkegade 6, der lige er sat til salg hos en ejendomsmægler.
Doktor Hobolth kendte alle sine patienter og har var yderst vellidt blandt den lokale befolkning. Patienterne i Østbirk var fortrolige med Hobolth i en sådan grad, ”at de sagde om han når han trådte ind i stuen fik de det allerede lidt bedre”.
Til sine mange ture til hest anskaffede Hobolth sig en agestol eller som den blev kaldt en ”doktorstol”, der kunne spændes fast på hestekøretøjerne. Da han døde købte købmand Mehl den på auktionen efter Hobolth for at have et ”håndgribeligt” minde.
Agestolen kom senere til ære og værdighed men på en ganske anden måde. Den blev i mange brugt som sufflørstol til scenen på Østbirk Hotel og senere som operatørstol i operatørrummet for filmfremvisning, der også på et tidspunkt foregik på hotellet lige ved siden af den gamle lægebolig.
Hobolth mestrede mange specialer og har uden tvivl været lidt længere fremme i skoene end andre landsbylæger. Hobolth var bl.a. en dygtig kirurg og han foretog således forskellige operationer og havde patienter liggende i lægeboligen og hos sin genbo Smed Pedersen, (Storegade 23) samt i huset hvor Mette Sandmand og hendes mand boede på Storegade 9. Her havde han også operationsstue hvor Mette gik til hånde ved operationerne mens fru Hobolth tog sig af bedøvelsen med kloroform. Selv amputationer kunne Hobolth også tage sig af, og det fortælles at en ældre dame hvis ben var blevet amputeret flere år senere kom tilbage med det formål at komme om i lægeboligens have, hvor var benet var blevet begravet, men hun fandt ikke ”graven”!
Familien Hobolth gik ofte ud til Torp Sø for at bade og hvor man således gik ad Torpvej forbi Rasmus Frandsens gård og jorder, hvor det nye boligområde ligger i dag. Skæbnen ville i sommeren 1900 at en af familiens sønner, den ældste ved navn Martin, druknede i søen der var og er kendt for at være lumsk og lige så dyb som højden på kirketårnet i Østbirk. Moderen havde nær sat livet til i forsøget på at redde sønnen og begivenheden var naturligvis en stor tragedie og sorg for familien
Den mand der forsøgte at redde sønnen fra at drukne, men reddede Anna Hobolth, blev de efterfølgende år på dødsdagen betænkt med en sum penge. Hobolth var i det hele taget et meget betænksomt menneske og i særdeleshed overfor folk med ringe midler. Tit kom Hobolth hjem med en tom pung efter en lang og anstrengende tur. Hvad han fik hos den velstillede, gav han den fattige.
Da Hobolth fejrede sit 25-års jubilæum samlede Østbirks befolkning ind til et kaffe- og testel, der så vidt vides stadig er i familiens eje sammen med de instrumenter han benyttede sig af som læge i Østbirk.
Hobolth var læge i Østbirk i 38 år men da helbredet begyndte at svigte for den aldrende læge, blev der afholdt et borgermøde i februar 1920 hvor man anmodede sønnen Ejnar Holth der også var læge om at komme til Østbirk for at hjælpe til.
Sønnen Ejnar Hobolth praktiserede herefter i Østbirk fra marts 1920 til september 1923 men gamle Hobolth fortsatte med at praktisere i det små indtil få dage før sin død i 1924.
En kold og sludfuld aprildag i 1924 var han i Kollerup for i embedsmedfør at skrive en dødsattest. Denne tur blev hans sidste. Han kom hjem med lungebetændelse og døde den 4. maj 1924, 72 år gammel.
Få dage efter Hobolths død kunne man i Horsens Folkleblad læse en nekrolog forfattet af Grønvald Nielsen på Vestbirk Højskole, hvor der bl.a. stod at Hobolth tog imod patienter mens han lå i sin sygeseng indtil 3 dage før sin død.
Forinden havde sønnen Ejnar Hobolth i 1923 afhændet sin praksis til Christian Andersen der flyttede ind i lægeboligen på Torpvej. Den unge Hobolth boede til at begynde med sammen med sin familie i villa ”Birkely” på Storegade 39. Ejnar Hobolth forlod Østbirk af flere forskellige årsager bl.a. på grund af at han ofte blev forstyrret i privaten, og fordi hans børn havde en lang og besværlig vej til skolen i Horsens.
Da budskabet om Hobolths død spredte sig i Østbirk standsede folk hinanden på gaden og talte om den mand byen havde mistet, han var meget vellidt og afholdt. En mand som Hobolth skulle naturligvis have et synligt eftermæle. Hobolth var ikke blot en læge der praktiserede for at tjene penge. Han så det som sit kald og være der på godt og ondt for sine mange patienter. Han vidste hvor meget den sjælelige tilstand betød, og han opmuntrede patienterne og havde en evne til at fremkalde glæde i sindet.
Købmand Mehl, Planteskoleejer Strunge, Pastor Stang og Leth Jørgensen i Yding gik i spidsen og alle ville være med til at samle ind til en mindesten. Granitstenen blev fundet i en grusgrav i Stenbjerg hvor man fik den foræret. Til at begynde med stod mindestenen ved lægeboligen men blev senere flyttet til anlægget ved De Gamles Hjem. I dag står mindestenen lidt hengemt ved Birkebo ud mod Vestbirkvej, og den trænger efterhånden til istandsættelse og måske en lidt mere markant og synlig placering i Østbirk, men dog kan man stadig tyde inskriptionen:
Ham blev det givet at vinde
Hos store og smaa et elsket minde
