Inspirationsaften hos Blomstermusen



Kom til inspirationsaften hos Blomstermusen, når Philip fra Troldgaarden kommer på besøg tirsdag den 1. september.

Kom til et par hyggelige timer, når Blomstermusen får besøg af Philip fra Troldgaarden. De byder begge på lidt til smagsløgene.

Troldgaarden er et økologisk landbrug, hvor omsorg for dyr og naturen har første prioritet. På gården lever to generationer, hvor alle hjælper til. Den daglige drift står mor Birgitte og Philip for.

Philip er uddannet landmand og mange vil nok også genkende ham som dommer i TV2-programmet ”Hjem til gården”.

I Troldgaardens gårdbutik sælges der udskæringer af gris, lam og okse samt hjemmelavede pølser fra eget pølsemageri og bacon.

I Blomstermusen hyggelige gårdbutik finder du blomster til enhver lejlighed, lækre gavekurve, brugskunst og i de sidste par år et stort sortiment fra Maileg.

- En af mine leverandører, Frandsen Frugt, har sponsoreret blomster til de første 50 kunder denne aften, siger Musen og der vil også være en konkurrence med flotte gevinster fra både Troldgaarden og Blomstermusen.

Inspirationsaftenen er tirsdag den 1. september kl. 17.00-19.30 og der er gratis adgang. Der bliver udleveret mundbind og engangshandsker ved indgangen og smagsprøverne kan nydes i et separat område.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024