John Halse fortalte om sproget



I forbindelse med skolebestyrelsens årsmøde havde Østbirk Skole inviteret John Halse til efterfølgende at holde foredrag under titlen ”Fuck dig din smatso!”.
 Aftenens foredragsholder er cand. pæd. og psykolog med særlig vægt på børne- og familiepsykologi samt socialpsykologi, og har desuden været formand for Børns Vilkår og medlem af Børnerådet, og var indbudt til at tale over emnet ”Grænseløse i sprog og handling - om børn og unges sprogbrug”.
 Mere end 100 var tilmeldt aftenen, og de fik et både spændende og eftertænktsomt foredrag. John Halse underbyggede at ord over generationer ikke har samme betydning, at en smatso eller en luder ikke har samme mening i ørene på en 18-årig og en 70-årig.
 - Børn skal lære at navigere i forskellige rum, sagde John Halse, og startede med at mane forestillingen om at det jo aldrig er vores egen lille Oliver, der mobber eller taler grimt, til jorden.
 Han opfordrede tilhørerne til at være spørgende, interesserede i børnenes sprog, istedet for afvisende og hovedrystende. At vi skal interessere os for hinanden i hverdagen.
 Vi skal spørge ind til børnenes sprogbrug. Forklare dem hvorfor der er forskel på hvem man taler til og hvordan?
 Spørg til sprogvalget og lad de unge tænke over et andet ord, som de kunne have valgt at bruge i stedet i situationen, var blandt John Halses mange gode råd. Nødvendigheden i at nutidens sangtekster i særlig grad skulle udfordres hos de unge, blev der leveret stærke eksempler på.
 John Halse brugte mange eksempler fra dagligdagen i sine forklaringer, og trak også spor tilbage til sin egen skoletid i 50’erne med kæft, trit og retning. Dengang lærerens ord var ret, og forældrenes opbakning til læreren uomtvistelig.
 Ansvaret for børnenes sprog blev i særdeleshed placeret hos nutidens forældre. Forældrenes tale i dagligdagen er børnenes hverdag, og foredragsholderen leverede eksempler på uheldig tale i hjemmet omkring f.eks. lærere eller foran fjernsynet.
 Hvilke udfordringer har en lærer i dagligdagen, hvis farmand ved afstensmaden forinden har budt ind med at: ”Hun er også en dum, fed kælling!”, spurgte John Halse ud i forsamlingen, og gav i en af sine eftertænksomme pauser alle mulighed for at tænke med.
 Børn kan sagtens lære at tale efter hvor de er, at rammerne i skolen er forskellige fra sprogrammerne i hjemmet, til fodbold eller mosters 65 års fødselsdag, forsikrede John Halse.
 En af aftenens replikker fra John Halse, gav utvivlsomt særlig eftertænksomhed i salen:
 - Dem, der har allermest brug for at være her, er her med garanti ikke!
 Og denne replik kunne tilhørerene så tage med sig for at prikke til nogle at dem, som ikke var i salen, for det var også en del af opfordringen fra foredragsholderen ...

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024