SØVIND - Julen står for døren, og det er blevet tid til årets decemberhygge for de mindste på Søvind bibliotek. Torsdag den 21. november inviteres børn i dagpleje- og vuggestuealderen på biblioteket kl. 9.30 - selvfølgelig med deres voksne.
Af Horsens Biblioteker
Biblioteksfolket trækker i juletøjet og læser højt af en god bog. Bagefter er det tid til at synge julesange sammen, mens Helle spiller klaver. Og efter julehyggen er der naturligvis mulighed for at spise madpakker, låne bøger og lege, når man alligevel er på biblioteket.
Du skal lige huske at trække gratis billetter til børnene på bibliotekets hjemmeside.
Lignende artikler
Horsens bibliotek