Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard Mads Krabbe
75 pct. af de studerende starter i år på en videregående uddannelse i en af de fire største universitetsbyer. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende, da fordelingen kun har ændret sig marginalt på trods af udflytning og nye uddannelsesudbud uden for de største byer. Organisationen opfordrer til nye tiltag, herunder at SU’en forhøjes med op til 60 pct. til studerende på videregående uddannelser i de mindre studiebyer.
Af Landdistrikternes Fællesråd
Fredag fik 61.351 personer svar på, at de er optaget på en videregående uddannelse. Trods søgningen til en uddannelse uden for de fire største byer er steget 1 pct. sammenlignet med sidste år, er det fortsat kun hver fjerde, som vælger en uddannelse uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ser med stor bekymring på den manglende geografiske balance:
- Tallene viser, at uddannelser i mindre studiebyer fortsat kæmper med at tiltrække studerende. Det er alarmerende, for mange steder er der kommet nye og spændende uddannelser til, som burde løfte søgningen til disse områder. Det vidner om, at den vigtige politiske indsats for at skabe flere uddannelser uden for storbyerne ikke kan stå alene – vi er nødt til at følge op med tiltag, der understøtter både nye uddannelser, eksisterende uddannelsestilbud og studiemiljøer, som er truet i de fleste mindre studiebyer. For med de mindre ungdomsårgange vil problemet kun blive større i fremtiden, siger han.
Stort fald i ungdomsårgange kan få fatale konsekvenser for uddannelser i mindre studiebyer
Frem mod 2045 forventes der et fald i ungdomsårgange. Værst står det til i landdistrikterne, hvor de mindre studiebyer ligger. Nogle steder står man til at miste 30 pct. af de 16-19-årige. Det kan få fatale konsekvenser for mange videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og på de få universitets-campus’er uden for de største byer.
- Det kræver mange tiltag og væsentlige investeringer at gøre de mindre uddannelsesbyer mere attraktive for de unge, hvad enten det gælder et stærkt studiemiljø, moderne studieboliger, studierelevante jobs, jobgaranti efter uddannelse samt gode transportforbindelser med det offentlige. Men det kan næppe stå alene, og derfor ser vi gerne, at man også gør det mere økonomisk attraktivt at søge mod de mindre studiebyer, siger Steffen Damsgaard.
Forslag: Sæt SU’en op med 60 pct. i 35 kommuner
Med baggrund i det geografiske studieoptag har Landdistrikternes Fællesråd for nyligt foreslået, at SU’en sættes op med 60 pct. til studerende, der vælger en videregående uddannelse uden for de største byer. En almindelig SU for en udeboende studerende udgør i dag 6.820 kr. før skat om måneden. Med forslaget vil udeboende studerende i provinsen fremover få 10.912 kr. om måneden før skat.
- Med dette forslag øger vi indsatsen, i bogstavelig forstand, så studerende i 35 kommuner får ca. 4.000 kr. ekstra i SU om måneden. Det lyder måske som et markant forslag, men det kræver også en markant indsats at vende suget mod storbyerne. For ellers risikerer vi, at uddannelserne forsvinder og unge, der gerne vil blive lokalt, dropper en videregående uddannelse, fordi der ikke er uddannelsesmuligheder i nærområdet, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Gode uddannelsesmuligheder lokalt er ikke kun vigtigt for de unge - det handler også om et land i bedre geografisk balance, som det står i regeringsgrundlaget, hvor erhvervslivets adgang til veluddannede unge i hele landet er altafgørende for et samfund, der hænger sammen geografisk.
