Kunstgræsbane indviet i Østbirk



Men flere måneders forsinkelse kunne formand for ØIF Fodbold, Jakob Ulf Pedersen, fredag eftermiddag byde velkommen til indvielse af den nye flotte kunstgræsbane bag Østbirk Hallen.

Af Jørn Kildall

Der var mødt fodbolddrenge, lokale borgere, politikere og andre interesserede op til indvielsen af den nye kunstgræsbane. Banen har været klar et stykke tid og er også taget i brug, men fredag skulle den så officielt indvies af borgmester Peter Sørensen og formand for Kultur- og Civilsamfundsudvalget Jakob Bille.

Tættest på den røde snor og talerne sad en håndfuld fodbolddrenge som kun ventede på at talerne skulle stoppe, så de kunne hjælpe Peter Sørensen med at klippe den røde snor over. For borgmesteren havde lovet de unge fodboldspillere en lille kamp på banen bagefter.

Jakob Bille, formand for Kultur- og Civilsamfundsudvalget

For at gøre det hele lidt mere festligt, havde fodbolddrenge medbragt en sound box og til tonerne af Queens We Are The Champignons klippede man i fællesskab snoren over med den gyldne saks og kunne erklære kunstgræsbanen i Østbirk for indviet.

- Faktisk er Horsens en af de kommuner i Danmark med flest kunstgræsbaner i Danmark, og det er dejligt at der kan spilles fodbold udendørs det meste af året nu, fortalte Peter Sørensen.

Den røde snor havde næsten heller ikke ramt jorden, inden Peter Sørensen smed jakken og stillede sig op i målet. Nu var der målmandstræning for borgmesteren og en konkurrence om at score blandt fodboldspillerne. Det var tydeligt at se, at borgmesteren havde spillet målmand i sine yngre dage og der var flere flotte redninger. Drengene fandt hurtigt ud af, at Peter Sørensen ikke kastede sig efter bolden – så den blev sendt ud i hjørnerne af målrammen.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024