3. oktober 2021
Når vælgerne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland skal stemme den 16. november, skal de se sig godt for på stemmesedlen. Især hvis de vil stemme på Venstre-kandidaten Arne Lægaard. Blandt Venstres 41 kandidater til regionsrådsvalget er der nemlig to kandidater med præcist dét navn. Arne Lægaard fra Holstebro, der står på plads nr. 10. Og Arne Lægaard fra Skanderborg, der er opstillet som nummer 16.