En ældre, midtjysk kvinde fik sig en oplevelse for livet, da hun for nyligt tog i kiosken for at tjekke en Lotto-kupon. Gevinsten viste sig at være (meget) større, end først antaget, men det tager hun stille og roligt.
Af Danske Spil A/S
En ældre kvinde fra det midtjyske troede egentlig, at hun var på en ren rutinetur, da hun var ude at handle og lige slog et smut forbi kiosken for at tjekke de gamle Lotto-kuponer for gevinster.
Men den ældre kvinde fik ingen penge: I stedet fik kassedamen et mærkeligt udtryk i ansigtet og spurgte:
”Der er flere penge på, end jeg kan udbetale… Er det dig, der har købt den oppe i kiosken?”
Og så tænkte den ældre kvinde sit. Hun havde også hørt, at Danske Spil efterlyste en Lotto-millionær, der havde købt sin Lotto-kupon i den pågældende kiosk, men hun kunne sandt for dyden ikke huske, hvor hun havde købt sin kupon.
Rystede på hånden
Kvinden fik så at vide, at hun kunne tjekke sin kupon via mobiltelefonen, men det er sin sag at ramme knapperne, når ens fingre ryster som et espeløv.
”Du skal trykke et langt nummer ind, men man ryster jo på fingrene, så man næsten ikke kan ramme tasterne. Det var meget mærkeligt, meget mærkeligt. Man tror det er løgn, og man ryster helt vildt. Helt vildt!” siger hun om oplevelsen i kiosken.
Da kvinden lidt efter sad i sin bil på parkeringspladsen, fik hun endelig ramt rigtigt, og den var god nok: Kvindens Lotto-kupon var en million kroner værd, og så kunne kvinden ringe op til sin mand for at overbringe den glade nyhed:
”Det, vi altid har drømt om, det er sket: Vi har vundet en million!” fortalte kvinden, hvortil manden udbrød:
”Det er løgn!”
Men det var det ikke, og så måtte kvinden finde kuponen frem og fortælle historien om den kedelige indkøbstur, der pludselig blev meget mere spændende.
Og hvad skal millionen så gå til? Kvinden vil ikke afvise, at der kan blive råd til en lille ferie, men derudover, så bliver det formentlig mest til den slags ’indkøb’, som er lidt svære at skrive vilde historier om.
”Jah, det tager vi meget stille og roligt. Indtil videre har vi ikke rigtigt gjort noget. Vi har begge en alder, hvor der ikke er så langt til pensionen, så vi har overvejet, at vi skal snakke med banken om, hvad der er fornuftigt at gøre. Om vi skal afbetale lån eller hvad. Det er da lidt kedeligt, men vi er jo jyder, for filan! Der er ingen grund til at gøre noget, man fortryder,” siger hun.
