Paw Amdisen fra SF skriver den 7. juli i Lokalavisen, at Enhedslisten svigter sine vælgere ved at frasige sig næstformandsposten i Beskæftigelsesudvalget. Det er vi selvsagt uenige i. Vælgerne har givet os mandat til at sidde Byrådet for at føre socialistisk politik, og det varetager Betina Steufer på glimrende vis – også når vores forslag nedstemmes. Jeg vil opfordre alle til at lytte til hendes fremlæggelse af forslagene, som blev optaget i byrådssalen og ligger frit tilgængelig på hendes facebook-profil. De andre partier viste her ikke megen lyst til demokratisk debat.
En ting er at sidde som menigt medlem i Byrådet og kæmpe med næb og kløer for de svageste. Men når man har en post som formand eller næstformand for et udvalg, påtager man sig også et vist ansvar for den politiske linje, der lægges her. Man behøver ikke være enig hele tiden, men når den førte politik går imod alt, hvad man står for, er det udtryk for stærk integritet at trække sig – ligesom man håber, at en minister hellere vil gå end tvinges til at udøve handlinger, der går mod samvittigheden. En stemme fra et menigt medlem tæller præcis lige så meget som en stemme fra en formand, en næstformand eller endda en borgmester, når der er afstemning i byrådssalen.
Og nu vi er ved stemmer, repræsenterede SFs stemme imod Enhedslistens forslag så deres vælgere? For hvis ikke, er det SF, der svigter vælgerne. Det er nemt at snakke om kompromisser og flertalsbeslutninger, som er foregået på lukkede møder, men det er stadig offentligt i byrådssalen, beslutninger skal vedtages eller forkastes ved afstemning. Sådan fungerer demokratiet. Man bør kunne forvente, at partierne siger det, de mener, og stemmer, som de siger. Ellers er der for alvor tale om et demokratisk svigt. Så spørgsmålet er, om SF har svigtet vælgerne med sine holdninger eller demokratiet med sine handlinger?
