Nye folk, nye tider. Hvem er værdige til at tage en tørn for demokratiet? Mange politikere har haft en uheldig vane. Når der dukkede et påtrængende problem op, så stod de nærmest i kø, for straks at komme med en færdigstrikket løsning. Og selv om det senere måske viste sig at denne løsning var dårlig, så holdt de ofte fast. Af skræk for at virke utroværdige…
Af Line Iversen
Brøndager 31
8751 Gedved
Fremover vil det være meget mere frugtbart, hvis flere politikere tør tie stille og lytte. Og dernæst nøjes med at melde ud, om de er villige til at løse problemet eller ej. Og hvis de vil løse det, så nøjes med at sige: ”Det her skal vi have lavet om på. Jeg glæder mig til at høre fra alle, der har erfaringer, viden og inspiration, så vi sammen kan lave en god løsning.” Lydhørhed og smidighed, det er værd at stemme på.