Horsens Ny Teater var søndag 13. februar omdannet til et stort legetøjsmarked og det var noget som faldt i god jord, specielt hos børnefamilierne. Der var en voldsom trængsel og alarm – samt mange gode ting som kunne købes med hjem til børneværelserne.
Af Jørn Kildall
Alle som havde lyst kunne købe en stand på teatret og få solgt ud af overskydende legetøj, men mange kom også for at finde nye ting til en god pris.
Der var en del samlere som gik målrettet efter de mere sjældne ting og for børnefamilierne var det en kunst at begrænse sine køb, for der var rigeligt at vælge mellem.
Markedet var yderst velbesøgt og det kunne være svært at komme gennem de mange mennesker, og blev det for trangt kunne man tage en slapper med lidt at spise og drikke i teatrets café.