Elisa Rimpler, BUPL-formand
Regeringens lønstrukturkomité må ikke ende som en syltekrukke. Arbejdet skal føre til en varig løsning på lønefterslæbet for pædagoger, der tjener mindst af alle offentlige faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse.
Af BUPL
Regeringen har nedsat den længe ventede lønstrukturkomité, der skal undersøge det skæve lønhierarki i den offentlige sektor. På høje tid, mener formand for pædagogerne, Elisa Rimpler.
”Jeg er glad for, at lønkomitéen nu endelig kan komme i gang med arbejdet. For det haster. Og vi er tilfredse med, at komitéen er blevet bedt om at stille skarpt på forholdet mellem løn og uddannelsesniveau, og den historiske lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked, hvor pædagoger blev indplaceret nederst i lønhierarkiet i forbindelse med tjenestemandsreformen i 1969. Vores løn er ganske enkelt ikke fulgt med vores uddannelsesniveau,” siger Elisa Rimpler.
Det er allerede veldokumenteret, at pædagogerne har det største lønefterslæb blandt offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Pædagoger tjener op mod 6000 kroner mindre om måneden end andre offentligt ansatte med samme uddannelsesniveau. Lønkomitéens arbejde SKAL bruges til at anvise en vej til at løse den problemstilling. Både på den korte og lange bane, understreger BUPL-formanden.
“Komitéen må ikke ende som en syltekrukke. Det er vigtigt, at arbejdet fører til konkrete anbefalinger og forslag, der kan give et mærkbart lønløft til pædagoger og andre faggrupper, der har et dokumenteret lønefterslæb. Og det skal ske i god tid inden overenskomstforhandlingerne i 2024,” siger Elisa Rimpler.
Hun anerkender, at der er brug for et oplyst grundlag, for at finde de rigtige løsninger på lønefterslæbet.
”Men omvendt skal vi jo ikke starte helt forfra. Vi har både Lønkommissionens arbejde og en række nye anerkendte forskningsrapporter fx fra Astrid Elkjær Sørensen og IMF at støtte os til. Og derfra ved vi, at lønefterslæbet er størst hos pædagoger og gruppen af offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse,” fastslår Elisa Rimpler.
Hun anerkender ikke argumentet om, at det er for dyrt for samfundet at gøre op med lønefterslæbet.
”Selvfølgelig er det dyrt at gøre op med et 50 år gammelt lønefterslæb. Men det er jo ikke et argument for bare at lade stå til og acceptere en historisk uretfærdighed, som koster pædagoger og deres familier millioner af kroner i livsindkomst. Man kan jo også vende den om og sige, at samfundet har sparet milliarder af kroner i de forudgående 50 år på vores bekostning. Og hvis vi også i fremtiden skal kunne rekruttere pædagoger til børnene, er vi nødt til at gøre noget ved det.”
