VELUX reducerer medarbejderstaben i produktionen



(Pressefoto, VELUX)

Siden sommeren har VELUX Gruppen oplevet et fald i salget af ovenlysvinduer som følge af den svære økonomiske situation i samfundet, der påvirker forbrugernes købelyst. Det har resulteret i fulde lagre og et behov for at skrue ned for produktionen på flere af de europæiske fabrikker. VELUX Gruppen har derfor indledt en proces for at reducere i medarbejderstaben på fabrikker i Polen, Danmark, Ungarn, Slovakiet og Tyskland. Op til 430 medarbejdere kan blive berørt.

Af VELUX Group

Gennem de seneste måneder har virksomheden igangsat forskellige initiativer for at undgå yderligere tryk på de allerede fyldte lagre ved for eksempel at indføre dage med produktionsstop og et ansættelsesstop. Desværre har det ikke været tilstrækkeligt.

“Forbrugerne bruger i øjeblikket færre penge på at vedligeholde og forbedre deres hjem. Vi har derfor brug for at skrue ned for vores produktion. Desværre betyder det, at vi må sige farvel til dygtige og dedikerede kolleger på nogle af vores fabrikker. Som den økonomiske situation er lige nu, er det nødvendigt, at vi tilpasser vores produktion og forretning, så vi er forberedte på en usikker økonomisk fremtid,” siger Iben Schmidt Helbirk, EVP People & Organisation i VELUX Gruppen.

Lokale forhandlinger

VELUX Gruppen har indledt dialog med de relevante myndigheder og fagforeninger for at finde de bedst mulige løsninger for de berørte medarbejdere i A/S Østbirk Bygningsindustri, Velterm A/S og Thyregod Bygningsindustri A/S, der bliver påvirkede. Det endelige antal medarbejdere, der skal afskediges, vil afhænge af denne dialog.

”Det er aldrig en nem situation at skulle sige farvel til kolleger, og gennem dialogen med myndigheder og fagforeninger vil vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe de berørte medarbejdere så godt som muligt,” siger Iben Schmidt Helbirk.
 

Lignende artikler

VELUX

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024