Maren Spliid

Når du skal sætte dit kryds næste tirsdag, kan det måske være værd at overveje, hvad dit kryds for 4 år siden, i 2017, i mellemtiden har kostet. Måske kan du ikke længere huske hvilke valgløfter du stemte på, men du havde næppe regnet med at få, hvad du fik.

Når nogen tvivler ubegrundet på andres evner, da er det måske værd at se nærmere på. En borger spørger i HF, hvad Maren Spliid Gruppen mener med, at borgmesteren skal skiftes ud for, at vi kan få trivsel i Horsens. Samme borger mener vi har en god kommune med masser af trivsel – og tvivler på, at andre kan gøre det bedre.

Lige om lidt skal vi igen fejre en af demokratiets festdage, når der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd. Gå nu for Guds skyld hen og stem, for den er kun den ene gang hvert fjerde år, at du kan være helt sikker på, at nogen hører, hvad du har at sige.

Det er der sikkert mange der har tænkt over gennem tiden. Der har da også gået mange historier rundt mellem borgerne.

Det vil vi lave om på sammen med 4 andre partier via vores politiske aftale. Socialdemokraterne (S) er for stærke borgere – dem er der stemmer i, de gør det muligt at blære sig udadtil.

For år tilbage leverede vi grundlaget for det, der kom til at hedde Horsens Alliancen. Det er vi stolte og glade over. Især, hvis også virksomhederne lever op til deres forpligtelser.

Personalepolitik er kommunalpolitikernes ansvar. I Horsens kommune har socialdemokraterne magten, hvorfor de har ansvaret. Det er deres ”fortjeneste” at ansatte mistrives i jobbet og, at vi mangler ”varme hænder” i plejen. Den personalepolitik de har skabt, er ikke alene pinlig – den er skadelig.

Jo det går. Horsens kommune er ikke fattig, men vælter sig heller ikke i penge.

Det er ikke set før. Det er bæredygtigt i høj grad. Det vil, hvis borgerne ønsker at tage det til sig, give os i Horsens kommune så store menneskelige gevinster, at vi end ikke kan forestille os det. Derefter vil også økonomien blomstre.

Lars og Ole fra Venstre lægger op til, at vi i Horsens kommune skal hente arbejdskraft udenfor Danmark – gerne Tyskland, Holland eller Spanien – af skræk for, at vi ender med en amputeret velfærdssektor.