Miljøminister Lea Wermelin mødte i dag et hold EUX-landmænd på Bygholm Landbrugsskole. Hun var på en times gåtur på skolens arealer for at drøfte biodiversitet med fremtidens landmænd, og det viste sig – måske lidt overraskende – at der faktisk er stor enighed mellem miljøministeren og de kommende faglærte landmænd.
Af Bygholm Landbrugsskole
Bygholm EUX’erne udviser en stor interesse i både at øge biodiversiteten og forstå den. Derfor hører naturpleje og biologi faktisk også til blandt de populære fag på holdet.
Ministeren ville gerne vide, om Landbrugsaftalens ambitiøse målsætninger fylder noget i lærlingenes bevidsthed, når nu det blandt andet bliver dem, der kommer til at gøre arbejdet for at opfylde målene. Og det bekræfter lærlingene, at de både er interesserede i og indstillede på.
Nogle landbrugslærlingene forklarede ministeren, at både nutidens og fremtidens landmænd er virkelig dygtige til at producere efter mål, men at biodiversitet er ret vanskeligt at måle på, fordi et tiltag måske kan gavne i én retning, mens det skader i en anden retning.
Her anbefalede ministeren at få lavet et naturtjek, så man har overblik over, hvilke arter man skal passe på den enkelte ejendom.
Lærlingene udfordring til ministeren
Sådan et naturtjek har Bygholm fået lavet, og det er netop her meget af den teoretiske del af naturplejeundervisningen griber fat.
Så langs et hegn på mellem en mark og skolens minivådområde, der oprenser kvælstof fra drænvand, bad lærlingene ministeren om at kigge sig omkring og udpege de mest værdifulde elementer for biodiversiteten netop her.
Lea Wermelin tog udfordringen op og efter et par gæt og med en smule hjælp fandt hun frem til, at de gamle egetræer i hegnet faktisk har rigtig stor værdi, fordi de danner grundlag for mere end 1000 arter.
Teknologi som en del af løsningen
På vej tilbage til ministerens elbil præsenterede nogle af skolens ansatte to forskellige projekter, som begge har med teknologi og biodiversitet at gøre.
Projektet ”Klimasmart landbrug” skal i samarbejde med Teknologisk Institut afprøve stribedyrkning af forskellige afgrøder med robotteknologi. Denne dyrkningsmetode kan i sig selv nedsætte sygdomsspredningen i planterne og dermed også behovet for plantebeskyttelse, og robotteknologien kan sikre, at der kun sprøjtes, hvor det er nødvendigt.
I skolens næsten færdigbyggede teknologicenter drøftede forstander Erik Kallehave Kristensen teknologiens betydning for både klima, miljø og biodiversitet med ministeren, som så positivt på, at fremtidens landmænd skal tage udgangspunkt i den seneste teknologi for at medvirke til at løse Landbrugsaftalens mål.
God dag for begge parter
Og Erik Kallehave Kristensen er ikke i tvivl om, at gåturen har været givende for begge parter.
”Jeg er sikker på, at miljøministeren har fået et nuanceret syn på, hvordan fremtidens landmænd tænker om samspillet mellem produktion og vild natur. Men først og fremmest er jeg glad for, at eleverne har fået en oplevelse af, at en minister faktisk er et almindeligt menneske, som man kan tale fornuftigt med om udfordringerne. Det er en sund læring om vores folkestyre,” siger han.
