VOERVADSBRO - På en workshop søndag blev der set på den lokale geologi og arbejdet med ler gravet lokalt.
Tekst og foto Per Bonde
Karin Morsbøl, indehaver af keramikværkstedet MolaMola i Voervadsbro, gled for et stykke tid siden i noget ler på en af sine gåture i lokalområdet. Hun tjekkede leret og fandt, at det virkede meget lig det, hun køber i dyre domme til sin produktion af keramik. Det fik hende til at tænke, om leret mon kunne bruges på hendes eget keramikværksted.
Geologien er vigtig
Efter en del overvejelser, tog hun fat i geologen Inga Sørensen, ud fra den tese, at viden om geologi ville være vejen frem til at finde de forekomster af ler, der ville kunne bruges.
De to blev enige om at afholde en workshop, med specielt fokus på den lokale geologi og efterfølgende arbejde med det lokale ler.
På workshoppen søndag Inga gav en grundig gennemgang af den danske geologi, og hvad det er, der har skabt det Danmark, vi kender, samt hvilke aflejringer der findes rundt omkring. Specielt havde hun selvfølgelig fokus på de forskellige lertyper, der er registreret i Danmark, samt hvordan man kan tjekke, om det er ler man står med i hånden. Inga kunne fortælle, at en rigtig geolog simpelthen ”smager” på klumpen for at konstatere om det er ler eller silt.
Til orientering er silt noget, der i meget høj grad ligner ler, men med større partikler end de 0,002 millimeter, der er gælder for ler – rent faktisk er det meste, af det vi ikke-geologer kalder ler, rent faktisk silt.
Efter en tur i Dansands grusgrav i Voervadsbro, hvor Inga i skrænten kunne vise og fortælle om de forskellige lag af aflejringer, fik hver deltager udleveret en klump lokal ler til bearbejdning.
Erfarne keramikere
Af de syv tilstedeværende på workshoppen havde de fem i forvejen erfaring med at arbejde med ler, og det kunne tydeligt ses. Der blev arbejdet grundigt med leret, og flittig kommenteret om den faglige bedømmelse af lerets konsistens og formbarhed.
Rent faktisk lykkedes det at fremstille imponerende tynde bægre og konstruktioner, så det ser ud til, at det lokale ler kan have en fremtid i keramikværkstedet, selvom man selvfølgelig først lige skal afvente, at kunstværkerne er blevet glaseret og brændt, inden en endelig beslutning træffes.
En uerfarens erfaringer med ler
Det var med nogen skepsis, jeg fik udleveret en klump ler – sidst, jeg prøvede det, var vel i folkeskolen i 1960’erne.
Med Karins kyndige vejledning fik jeg smidt hæmningerne og forsøgte mig. Resultatet vil ikke gå over i historiebøgerne, men den kreative proces og lerets føjelige konsistens gav mig en intens ro og koncentration, og en dejlig fornemmelse af at jeg kan skabe noget direkte med mine egne hænder. Jeg tænker, det er noget, jeg skal prøve igen – ikke mindst hvis det er ler og ikke silt, jeg har i haven.
