(Privatfoto)
LUND - Fra og med 1. august 2024, tager Molger Rideklub et stort skridt ved at skifte fra privat ejerskab til klub-drevet drift. Bestyrelsen er stolt over at kunne annoncere ansættelsen af Maiken Rønn som ny daglig leder. Maiken bringer en imponerende baggrund inden for ridesporten og har en stor passion for hestevelfærd.
Af Jørn Kildall
Maiken Rønn har arbejdet som både stævnerytter og træner siden hun blev uddannet rideinstruktør i 2020. Hendes erfaring fra professionelle stalde, inklusiv hos landstræner Ulrik Kjær og Thomas Sandgaard på Stald Sivebækgaard, har givet hende dyb indsigt i ridesportens mange facetter.
"Vi er meget begejstrede for at byde Maiken Rønn velkommen til Molger Rideklub. Hendes erfaring og dedikation vil uden tvivl bidrage positivt til vores klub. Vi ser frem til at arbejde sammen med Maiken og de nye initiativer, hun vil bringe," siger bestyrelsesformand Heinrich Bro.
En personlig rejse og professionelle ambitioner
Maiken er 26 år, bor med sin kæreste og deres hunde, og har besluttet at flytte fra Herning til Horsens for at påtage sig denne nye rolle. Hun har tidligere arbejdet som daglig leder i en større rideklub, hvilket har givet hende værdifuld erfaring med ledelse og klubadministration.
"Jeg glæder mig til at arbejde sammen med klubbens medlemmer, mine kollegaer og bestyrelsen. Sammen kan vi skabe et stærkt og inspirerende ridesportsmiljø, hvor både heste og ryttere kan udvikle sig og trives. Det er en unik og spændende udfordring at være med til at udvikle en ny klub, og jeg ser frem til at bidrage til vores fælles succes," udtaler Maiken Rønn.
Et varmt velkommen
Molger Rideklub opfordrer alle medlemmer og samarbejdspartnere til at tage godt imod Maiken Rønn og byde hende hjerteligt velkommen. Med hendes omfattende erfaring og passion for sporten, ser klubben frem til en fremtid fyldt med vækst og udvikling.