Musik- & Balletskolen holder sin årlige store Gallakoncert



Stemningen er helt i top, når en masse dygtige musikelever fra Musik- & Balletskolen i Horsens fylder Horsens Ny Teaters store scene med et 90 minutters langt festfyrværkeri af musik.

Programmet for dagen er godt og varieret med de store orkestre Horsens Strygerne og Horsens Musikanterne, en dygtig klaversolist, som vil spille Bach for publikum og saxofonkvartetten Saxmania. Desuden spiller sang- og guitareleven Emma Lunding, som i december er blevet tildelt Kunstfondens Drømmestipendium, et af sine egne numre inden musikskolens rockband ”Endelig fredag” giver den gas på scenen. Hele herligheden sluttes af med musikskolens Big Band. 

Traditionen tro fejres Musik- & Balletskolens mange elevjubilarer, som har 10 eller 15-års jubilæum, også til koncerten. I år er der ikke mindre end 21 elever at fejre, hvoraf rigtig mange af dem har sagt ja tak til at komme med på scenen og blive hyldet og få overrakt deres jubilargaver af Thomas Monberg, som er lokalt folketingsmedlem (S) og medlem af bl.a. Kulturudvalget. 

Det bliver 90 hæsblæsende minutter med musik på meget højt niveau krydret med fortællinger om Musik- & Balletskolens mange aktiviteter mellem indslagene. 

Det hele kan opleves på Horsens Ny Teater søndag 5. marts 2023 kl. 15-16:30. Alle er velkomne til koncerten, som dog kræver gratis billet, som kan bestilles via dette link: http://hnt.dk/#redeemcampaign/mg1432
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024