Musikalske lækkerier i Gedved



For anden gang i træk kunne musikforeningen i Gedved melde alt udsolgt til en koncert. Denne gang var det med orkestret Almost Irish – og når man hørte dem, kunne man sagtens forstå at billetterne blev revet væk.

Tekst og foto Jørn Kildall

Efter en kort præsentation af orkestret gik de fire brødre Lukas, Rasmus, Alexander og Jacob Nielsen på scenen og kunne hurtigt konstatere at de kun, kunne se de første fire rækker – hvilket publikum kvitterede med, ved at råbe tilbage at de så sandelig var derude i salen - forventningsfulde i mørket.

Der var god kontakt mellem de fire brødre og publikum fra første færd. Man indledte med en lille fortælling om hvordan man begynder en koncert, men så glemmer hvad man ville sige – og sådan gik det også lørdag aften. Det var morsomt og den humoristiske tone var slået an.

Almost Irish gæstede seminariet gamle bygninger for fem år siden og flere af publikummerne var også til stede den gang og glædede sig til genhøret. Allerede i midten af første nummer fik publikum en forsmag på brødrene Nielsens høje musikalske formåen – de diskede op med vanvittige flotte vokalharmonier som løftede stemningen af irsk pub til nye højder.

Rundt om blandt publikum kiggede man begejstret på hinanden og der blev vist tommelfinger op flere steder – musikken var mere end godkendt. Koncerten fortsatte med broderlige drillerier og insisterende rytmer. I pausen var der, selvfølgelig, mulighed for at købe Irish Coffee i cafeen. 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024