Skovflåten (ixodes ricinus) er den mest udbredte flåtart i Danmark og den eneste art, som man regner med, har betydning for mennesker (foto: Getty images).
Vores viden om udviklingen i flåtbårne sygdomme er yderst begrænset og meget svær at skaffe. Men et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at vores søgninger på Google kan være vejen til at holde bedre øje med både flåter og andre effekter af klimaforandringer.
Af Københavns Universitet
Det er højsæson for flåter lige nu. Og det betyder, at vi googler mere efter information om de små, upopulære blodsugere end ellers. Selvom du sikkert ikke tænker over det, bidrager du faktisk til videnskabelig forskning om flåters aktivitetsmønstre, når du søger på computeren. Det demonstrerer et studie fra Københavns Universitet.
Der hersker i disse år en formodning om, at klimaforandringerne vil bringe flere flåter og dermed flere sygdomme til nordlige lande som Danmark. Den eksisterende viden om, hvordan flåtbårne sygdomme spreder sig, er dog begrænset, og ifølge FN's Klimapanel (IPCC) mangler vi netop meget mere monitorering af flåt- og andre vektorbårne sygdomme - dels som en effekt af klimaforandringer og dels for at overvåge spredningen af sygdomme som borreliose og TBE.
Men det er i dag yderst vanskeligt at holde øje med, forklarer en af Danmarks førende flåteksperter og lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Per Moestrup Jensen:
"Vi mangler desperat overvågning, siger IPCC. Men hvor pokker skal vi få det fra? Normalt trækker man en pind med et flag hen over jorden og tæller, hvor mange flåter, der sætter sig på flaget. På en god dag kan vi undersøge 1000 m2. Vi kan altså ikke gå ud og samle flåter i en skala, der minder om overvågning. Google Trends er en måde at skyde genvej på."
Per Moestrup Jensen tilføjer, at flåtbid i Danmark kun registreres i de tilfælde, hvor folk ender på sygehuset, og at der derfor er et meget stort mørketal.
Europakort over flåtsæsonen
Online-værktøjet Google Trends, som er gratis og offentligt tilgængeligt, samler og analyserer alle de søgninger, som folk rundt i verden foretager i Google.
"Vi benytter os af, at mange personer, der bliver bidt af en flåt, formodentlig søger information om flåter ved at gå hen til deres computer og google. Vi kan så kigge på, hvor i verden, der bliver søgt på hvad og hvornår," siger Per Moestrup Jensen.
Forskerne har udtrukket tidsserier af data over, hvornår på året danskerne søger på ordene "flåt" og "tæge", og hvornår befolkningerne i ni europæiske lande har gjort tilsvarende henover en periode på 10 år. Ved at matche med vejrdata har de efterfølgende analyseret, om de forskellige befolkningers google-søgninger stemmer overens med flåternes sæsonmønstre de pågældende steder og dermed de pågældende klimaforskelle. Længden af flåters aktivitetsperiode afhænger nemlig af temperaturerne.
"Når man kigger ud i Europa, er der en meget tydelig sammenhæng mellem folks flåt-søgninger på Google og de lokale temperaturforskelle. Det bekræfter de sæsonmønstre, som vi antog, at flåterne har. Dataene viser bl.a. også mønstre i, hvor flåtsygdommen TBE findes. Så fordelingen af flåternes sæsoner kan måske informere os om, hvilke sygdomme der kan eksistere og transporteres i de enkelte økosystemer," siger Per Moestrup Jensen.
I Danmark lader det dog endnu ikke til, at der er sket forandringer i form af nye flåtmønstre eller etablering af nye flåtarter, men forventningen er, at det sker på et tidspunkt, lyder vurderingen fra Per Moestrup Jensen.
Flåter i forskellige udviklingsstadier (foto: Per Moestrup Jensen)
Googl løs!
Derfor giver det god mening at have et vågent øje med dem også i Danmark - ikke kun for at holde styr på spredningen af sygdomme og antistoffer mod fx borreliose, men altså også for at monitorere effekten af klimaforandringer, pointerer Per Moestrup Jensen.
"Fordi flåter udelukkende lever af blod og hverken planter, vand eller andet, der kan komplicere billedet, og fordi de er følsomme over for udsving i temperatur og fugtighed, så er flåter en troværdig markør for klimaforandringer. Sker der klimaændringer, vil man kunne se dem relativt tidligt i flåternes sæsonrytmer," siger Per Moestrup Jensen.
Han mener derfor, at det er oplagt for forskere at kigge på, hvordan de kan bruge data fra Google Trends til at følge udviklingen for bestemte organismer på kloden og deres forskydninger.
"Google Trends er en unik database, som ser ud til at kunne fremskaffe os viden, som vi ikke kan få på anden vis. Det skal understreges, at man skal være varsom, når man bruger dataene, fordi der er støj og usikkerheder i dem. Men vores bud er, at dataene har en rimelig høj grad af lødighed, hvis man anvender dem rigtigt - ikke kun i forhold til flåter, men også alt muligt andet," siger Per Moestrup Jensen og slutter:
"Så der følger en opfordring: Hvis du bliver bidt af en flåt, og der er noget, du er usikker på, så søg endelig på internettet, hvor der findes en masse brugbar information. For samtidig hjælper du forskningen på vej."
Flåter i Danmark
- Der findes cirka 20 flåtarter i Danmark, hvoraf skovflåten (ixodes ricinus) er langt den mest udbredte og den eneste art, som man regner med, har betydning for mennesker.
- Den danske skovflåt bærer potentielt på cirka 20 forskellige infektionssygdomme, hvoraf de fleste er sjældne hos mennesker. De to mest kendte sygdomme er borreliose (forårsaget af Borrelia-bakterien), som er den mest udbredte, og den mindre forekommende TBE (Tick-Borne Encephalitis også kendt som centraleuropæisk hjernehindebetændelse).
- Det skønnes, at der i 95-99 % af alle flåtbid ikke bliver overført smitte.
- I Danmark går flåt-højsæsonen fra maj til oktober måned, men de kan i et mildere klima også være aktive i vintermånederne
