
Krolfkøller er gjort klar til start 1. april. (Privatfoto)
ØSTBIRK - 1. april starter Østbirk-seniorer på græs. Og det er ikke en aprilsnar.
Af Gudrun Andreasen
Men efter 7 måneder med indendørs aktiviteter glæder seniorer sig til at komme i gang igen med krolf- og kroketkøllerne.
Tirsdag eftermiddag er mødetid
Det er som de foregående år hver tirsdag eftermiddag, seniorer mødes på sportsanlægget ved petanque-banerne. Klokken 13 går kroket-spillerne i gang, og en time senere mødes dem, der hellere bruger krolfkøllerne.
Men fælles for begge aktiviteter er kaffepausen med kage og masser af snak.
Nye spillere er velkommen til at spille med de første par gange, inden de beslutter, om de vil tilmelde sig aktiviteten.
Lignende artikler
Gudrun Andreasen