På H. C. Andersens 220-års fødselsdag



DEBAT - H.C. Andersen besøgte i 1850 Drewsen i Silkeborg og blev inspireret til at skrive eventyret ”Laserne”, som er et lille, morsomt eventyr, set på nettet.

Af Karen Bækbøl

Når man tænker på, hvor stor en opfindelse papirfabrikkerne var i 1844, og at Silkeborg voksede fra en lille landsby til en storby med ekspresfart, så har Gudenåen gjort meget godt for samfundet.

Ligeledes er Vestbirk Vandkraftværk ved Gudenåen stadig af stor betydning, og derfor er det gamle slagord: "FJERN SPÆRRINGEN" ikke passende i disse tider, hvor spærringen er en guldgrube – grøn el.

Er det fair at bruge 36,8 millioner kr. fra EU til at standse en velfungerende CO₂-fri elfabrik til ca. 9 millioner kroners værdi?

Vestbirk Vandkraftværk leverer elforsyning til hundredvis af mennesker året rundt og fejler ikke noget. Projektet er udsat siden 2015, og på de 10 år har vi indvundet 20 millioner kWh – og mange millioner kr.

Hvorfor så…? Sigter vi ikke mod at opfylde grønne klimamål?

Det er spørgsmålet, om politikerne overhovedet var bevidste om vandkraftværket, dengang de stemte ja og sendte projektet videre?

Et byrådsmedlem har fortalt til Horsens Folkeblad, at SAMN Forsyning har investeret 6,7 mio. kr. i tre solcelleanlæg, der årligt skal producere ca. 580.000 kWh og er betalt tilbage på 12 år.

Jamen, det er jo kun en fjerdedel af den produktion, som vandkraftværket laver – og som han, bevidst eller ej, er med til at ville lukke.

VVV giver årligt 2.000.000 kWh, som forsyner 1.000 mennesker. Hold lige fast i tallet.

Nu er det så, man i Foreningen for Vedvarende Vandkraft spørger: Kan sådan en investering ikke bidrage til mere grøn el – ved at fordoble kapaciteten i vandkraftværket – nemlig med en Kaplanturbine nr. 2, som der skulle være plads til i systemet? Derved opnår man dobbelt strøm med den samme vandmængde og får 4 mio. kWh.

Det vigtigste her er, at man sparer ævl og bøvl med vrede borgere, der ikke vil have vindmøller.

Vestbirk Vandkraftværk ligger et roligt sted, og det arbejder ikke kun i dagslys, når solen skinner, eller hvis vinden blæser, men nat og dag – og ekstra meget om vinteren, hvor vi har mest brug for strømmen.

Vi får brug for en dialog, inden vi mister troen på demokratiet og politikerne.
 

Karen Bækbøl

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025