Onsdag den 31. marts blev der for første gang siden jul holdt gudstjeneste på Egebakken. Det var påske med hiv og sving, fællessang og det hele, for nu er alle beboere vaccineret.
Af sognepræst Søren N.F. Jensen
Julen varer lige til påske
”Nu, det jul igen, og julen varer lige til påske! Nej det’ ikke sandt, for indimellem kommer fasten!” Og det gjorde den så sandelig. Vi har fastet fra fællesskabet på Egebakken lige siden jul, hvor det heller ikke blev til mere end en julehilsen ved dørkarmen.
Men nu, hvor Egebakkens beboere er vaccineret, kan dørene så småt få lov at åbne til glæde for både beboere og alle, som nyder at komme på Egebakken. Det har været en lang og svær tid med nedlukningen, beskriver aktivitetsmedarbejder Berit O. Laursen. I perioder har det været svært at skulle lave fælles aktiviteter, fordi Egebakken både har plejepladser og ældreboliger, som deler fællesrum, men som indtil nu ikke har måttet samles. Heldigvis har beboerne fundet endnu tættere sammen, så selvom nedlukningen har været hård, er der også gode ting at tage med derfra.
Fællessang nok en gang
Fællessangen (hver for sig) har gjort sit indtog i det seneste år, men nu lysner det over agres felt, for det er forår, og alting klippes ned. Ja barriererne klippes ned, så skærmene ikke længere behøver adskille os, og fællessangen kunne lyde i fællesrummet på Egebakken. Hvor var det skønt at få tungen på gled i festligt lag.
Og festligt det bliver det fremover på Egebakken, for nu er pleje- og aktivitetscentret ekviperet til fingerspidserne med en ordentlig stak af de nye flotte højskolesangbøger, som frivillige ihærdigt har kæmpet for at samle penge til at købe. Tak for indsatsen.
Egebakken, Centerrådet og Egebakkens venner tog afsked med Berit O. Laursen
Påske handler om, at selvom noget får en ende, så er der nyt godt at finde på den anden side. At noget får en ende måtte vi erfare på Egebakken, hvor Berit O. Laursen den 31. marts sagde farvel efter et lille års barselsvikariat i en højst besynderlig coronatid.
Centerrådet og Egebakkens venner benyttede lejligheden ved eftermiddagskaffen inden gudstjenesten (som i dagens anledning var med lagkage – en af husets favoritter) til at sige tak til Berit for en stor indsats i et noget anderledes år.
Et trist farvel blev fuldt op af ønsker om det bedste for Berit, ligesom hun fik en oplagt højskolesang med på vejen: Du kom med alt det, der var dig, og vi spørger nu med teksten: og hvilket forår blev det? Eller retter ’bliver’ det? For selvom der er vemod, er der også nye muligheder, når den nye aktivitetsmedarbejder træder til i april. Bag ethvert mørke gemmer der sig et lys – det er påskens budskab. Mon ikke der også gemmer sig et nyt lyst bekendtskab bagved det vemodige ved et farvel til en person, som har formået at skabe glæde og humør på trods af den svære situation.
