Rengøring af busstoppested skaber sammenhold på landet.
Fire gange om året mødes seks pensionister ved et busstoppested i Lundum for at luge ukrudt.
Og hvorfor skulle dét så være så specielt, vil nogle måske spørge. Men lige netop dette busstoppested udsender ikke kun et signal om, at her kan landsbyens beboere opholde sig, mens de venter på bussen.
Stoppestedet – og vedligeholdelsen af det - signalerer også sammenhold i en tid, hvor større byer generelt lokker mere end landsbyerne.
Men for lige at vende tilbage til lugningen, så er proceduren for arbejdet den samme hver gang.
På bænken står en kurvfuld rundstykker, en kande med kaffe og en lille én til halsen - klar til at blive indtaget, når de seks grønne pensionister, som de kalder sig, holder pause fra hakkejernet.
- Vi luger fra hver sin ende, og så mødes vi på midten. Men hvis det regner, bliver lugningen naturligvis aflyst. Det skal jo helst være en fornøjelse, fortæller de.
Det er to år siden, borgerne i Lundum fik deres busstoppested – godt hjulpet på vej af penge fra Landsbyrådet og idéer fra en landskabsarkitekt i Horsens Kommune.
Og når nu man var i gang, skulle det gøres ordentligt. Så ud over en bænk og læ for vind og vejr blev der nedlagt betonplader med kakler – udformet af den lokale kunstner Helle Nørby. Pengene til den kunstneriske del kom fra Brugsfonden, som havde pengene stående efter salget af landsbyens brugs, der blev nedlagt i 1990.
At busstoppestedet signalerer sammenhold, er indvielsen for to år siden et bevis på. 80 mennesker mødte op til begivenheden, der indbefattede snoreklip ved et byrådsmedlem, diverse taler, pølser, øl og vand.
Langt de fleste af de i alt 286 mennesker, der bor i Lundum, Lundum Hede og Skov, er medlem af borgerforeningen.
Som en af pensionisterne udtrykker det:
- Det meste af byen møder i hvert fald op til sommerfest og andespil, og de ting kan man kun deltage i, hvis man er medlem.
Til gengæld varierer fremmødet lidt mere til landsbyens månedlige fællesspisning. Stegt flæsk og persillesovs eller gule ærter samler dog altid fuldt hus.
Landsbyidyl så det basker. Men under overfladen rumler uroen, for hvordan vil udviklingen påvirke det lille samfund?
- Vi opfatter lidt os selv som Tordenskjolds Soldater. En samling ildsjæle med lyst og energi til at holde tingene i gang. Men hvem skal tage over, når vi ikke længere kan, spørger de grønne pensionister og tilføjer, at for 20 år siden var Lundum en landsby, der lå langt væk. I dag er den tæt på alting. Alligevel har byen svært ved at holde på og tiltrække de unge.
- Vi vil rigtig gerne have børnefamilierne herud. Problemet er bare, at husene har svært ved at leve op til de unges krav, fortæller pensionisterne, inden de giver den en sidste skalle med jernet.
Lundum er – sammen med 12 andre landsbyer i Horsens Kommune – medlem af Landsbyrådet.
Formålet med Landsbyrådet - udover erfaringsudveksling landsbyerne imellem – er at bevilge midler til projekter.
Projekterne, der kan dreje sig om forskønnelse og trafiksikring, skal generelt fremme den sociale sammenhængskraft i landsbyerne.
Horsens Byråd bevilger årligt ca. 230.000 kr. til Landsbyrådet.
Billeder: Fire gange om året mødes seks grønne pensionister i Lundum for at luge bedet omkring landsbyens busstoppested. Lugningen giver ejerskab til stoppestedet, og så er det en god måde at møde hinanden på og lige få vendt, hvad der sker i den lille by, mener de. Fra venstre er det Lise Poulsen, Steen Eriksen, Hanne Skovsgaard, Hans Skovsgaard, Willy Suhr Rasmussen og Ragna Eriksen.
