Pernille Obel er blevet ansat som foreningsudvikler i Lund IF.
Af DGI
Pernille kommer fra en stilling som efterskolelærer på Vestbirk Musik- og Sportsefterskole og har en baggrund som kandidat i idræt med speciale i idrætspsykologi og en mastergrad i coaching.
Nyt ansigt i Lund IF: Foreningskonsulent med solid baggrund
I stillingen som foreningskonsulent skal Pernille Obel videreudvikle frivilligheden i foreningen og skabe konkrete indsatser for børnefamilierne, børn og unge og for de voksne motionister. De nye tilbud og aktiviteter skal fokusere på sundhed, fleksibilitet og have det rette niveau, så alle kan være med. Samtidig skal Pernille Obel sikre, at samarbejdet med aktører i lokalområdet styrkes, så endnu flere kan inddrages og bliver en del af fællesskabet i Lund IF.
Fokus på frivillighed og fællesskab: Fra idé til handling
”Jeg brænder for idræt og fællesskaber og jeg ved, hvor meget det kan betyde for vores fysiske og mentale trivsel. Derfor glæder jeg mig meget til at være med til at skabe et foreningsliv i Lund, hvor vi får endnu flere med. Både dem som ikke har været med før og mange af alle de nye familier, der flytter hertil i øjeblikket. Som noget af det første skal jeg arbejde med frivillighed, der er et felt under forandring. Det bliver spændende og jeg ser frem til at møde en masse skønne og aktive mennesker, som jeg håber, vil kaste forslag, ønsker og drømme til deres idrætsforening i min retning”, siger Pernille Obel.
En glædelig nyhed: Pernille Obel ombord i Lund IF
I Lund IF glæder de sig over at have fået Pernille med om bord: ”Vi glæder os over, at det er Pernille Obel, som skal løfte opgaven med at udvikle Lund IF. Det er en stor opgave hele tiden at udvikle og optimere arbejdet i foreningen og vi er ikke i tvivl om, at Pernille er den rette person til opgaven. Derfor ser vi frem til få endnu flere kompetente frivillige og opleve, hvordan fællesskabet i vores lokalområde kommer til at vokse.,” udtaler Mads Busk Larsen, formand i Lund IF.
Pernille Obel er 41 år og bor i Nim med sin mand og tre børn.