Rallybilerne kom flyvende gennem skoven, få hundrede meter før målstregen (foto Jens Jessen)
Fra morgenstunden lørdag blev Nim Skoles arealer fyldt med veteranbiler, der alle blev forsynet med et nummer.
Tekst Per Bonde. Fotos Jens Jessen og Arendina Post de Jong
Veteranbiler kan lyde af noget adstadigt, og måske er veteranbiler også et lidt forkert udtryk, for der er tale toptunede klassiske rallybiler, og når motorerne med et brøl startes, er man ikke i tvivl om, at der er tale om biler, der kan og vil køre stærkt. I alt var der 45 køretøjer tilmeldt dagens 2 test gennemkørsler og de 3 tællende løb.
Stemningen i serviceområdet antydede på ingen måde, at der var tale om 45 hold, der senere på dagen skulle konkurrere om placeringerne. Det virkede nærmere som om, det var en flok gamle venner, der havde sat hinanden stævne, for at dele nyheder og gamle minder, og ikke mindst komme med gode råd om alt fra køredragt til optimering af motorerne. Stemningen var høj og emmede af forventning for at komme ud på ruten og vise hvad, man kunne præstere med sin rallybil.
Løbet gennemgås med smil og fagter. (foto A. de Jong)
De fleste af deltagerne havde helt sikkert et langvarigt forhold til de biler, de kørte i, og da alle bilerne har deres rod i en gadeversion, kan man nok gå ud fra, at kærligheden til bilen går helt tilbage til da modellen første gang rullede ud fra fabrikken. Den ældste bil er fra 1952, og den yngste fra 1990, og førerne afspejlede meget fint bilernes alder, så der var særdeles meget erfaring til stede.
Sådan et arrangement starter med et førermøde i god tid inden prolog og første testkørsel. Kl. 9.30 stillede løbslederen sig op på en skammel for lige som at vise, at det er ham, der bestemmer. Han gav de sidste dessiner om løbet, bl.a. om at man skal rette sig efter officials anvisninger på ruten, samt en formaning om at holde sig på vejen og i øvrigt køre forsigtigt. Det sidste var der vist ikke mange, der hørte, for efterfølgende blev der godt nok gået til stålet.
Klargøring af bil og fører i ryttergården (foto Jens Jessen)
Herefter var der afgang til startområdet for kørernes vedkommende og for tilskuerne til det afspærrede område på Underupvej. Fra tilskuerområdet kunne man overskue starten, de første bløde sving, et langt lige stræk, hvor brølet fra motorerne klart fortalte, at det ikke var søndagsbilister, der var på vej. Efter det lige stræk og lige ud for tilskuerområdet var der et blødt 90 graders sving. Der blev brændt en del gummi af i det sving, og kørerne havde helt klart glemt løbslederens formaning om at køre forsigtigt. Alle holdt sig dog på vejen, så lidt havde de da hørt.
De tilstedeværende tilskuere havde alle en holdning til både køretøjer og kørere, og snakken gik lystigt – der er rigtig mange eksperter i sådan en flok. Til alt held var den tilstedeværende official en erfaren herre med flere mesterskaber på bagen, så han kunne med autoritet korrigere de værste misforståelser, uden den gode stemning af den grund blev ødelagt. Stor ros til ham for passende tålmodighed med de mange amatører.
Team Fisker fra Østbirk i deres Volvo 544 B18. (foto J. Kildall)
De lokale helte Christian og Jens Fisker startede i feltets næstældste bil – en flot bordeauxrød Volvo 544 B18 med 90 heste. Ikke det største fartmonster, men far og søn kørte sig dog til en første plads i deres klasse, som er standardbiler fra perioden mellem 1960 og 1965. Stort tillykke med resultatet.
Hurtigste ekvipage lørdag var Heino Mejer og Bo Mølgaard Jensen i en Volvo 242 turbo fra 1983.
Tak til Horsens Automobil og Motor Klub for et godt og seværdigt arrangement.
