Mads Nielsen er medejer af Sølund Huse. (Pressefoto)
Med en vækst på 465% over de seneste 4 år har familievirksomheden Sølund Huse for andet år i træk fået overrakt en Børsens Gazelle pris, og virksomheden har valgt at investere i nye spændende tiltag. Medejer Mads Nielsen påpeger, at succesen er som følge af, at virksomheden har været god til at omstille sig til markedet, hvor trygge kundeoplevelser og nyskabelse har været en nødvendighed.
Sølund Huse er en familievirksomhed beliggende i Hovedgård nær Horsens. Virksomheden har en særlig passion for træ og forhandler pavilloner, havehuse, skure, garager, legehuse, sheltere, vildmarksbade og saunaer. Trods et marked med stor usikkerhed blandt forbrugerne grundet corona, stigende råvarepriser og global mangel på træ, har Sølund Huse formået at tilpasse sig. Dette har betydet, at Sølund Huse nu kan kalde sig gazellevirksomhed for andet år i træk, da virksomhedens bruttofortjeneste viser en eksplosiv vækst over de seneste 4 år på 465%.
”Vi har haft evnen til at indordne os et marked, der har været i konstant forandring. Vi har formået at skifte retning fra dag til dag. Vi har tilpasset os og fokuseret på kreativitet og trygge kundeoplevelser.” fortæller medejer Mads Nielsen.
Fokus på tryghed og relationer Trods en omverden præget af stor usikkerhed har Sølund Huse formået at imødekomme kunden i deres bekymringer ved at lytte til deres behov og fokusere på den personlige kontakt. Virksomheden har jævnligt besøgt deres kunder for at høre om deres historie, behov og udfordringer, som de har kommunikeret ud gennem kundefortællinger. På den måde har Sølund Huse formået at mindske usikkerheden ved at gøre kunden til talerør i deres markedsføring.
”Vi har hele tiden sat vores kunder i forreste række. Lyttet til deres behov og ønsker. Skabt indhold vores kunder kunne forholde sig til og føle sig inspireret af.” fortæller medejer Mads Nielsen.
Lille virksomhed med stor drivkraft Sølund Huse blev grundlagt i 2002 af Jørgen Nielsen og er i dag en lille virksomhed med 10 medarbejdere. Virksomheden har både udstilling, lager og kontor på en gård 16 km. fra Horsens. På trods af en beskeden størrelse har virksomheden en beundringsværdig drivkraft, hvor alle medarbejdere arbejder hårdt for at få hjulene til at køre. Derudover opsnuser de jævnligt nye forretningsområder for at følge med i markedets efterspørgsel.
”Det er et kæmpe skulderklap, at vi formår at øge vores vækst. Vi er en lille virksomhed med begrænset ressourcer og et helt nyt team, og alligevel formår vi at skabe succes.” fortæller medejer Mads Nielsen.
Sølund Huse er på nuværende tidspunkt i gang med et generationsskifte, da sønnen Mads Nielsen skal overtage den daglige ledelse fra hans forældre.
Udvider med tiny houses En del af virksomhedens overskud er reinvesteret i søsterselskabet, Sølund Living. Søsterselskabet blev introduceret i 2021 for at følge med markedets efterspørgsel og en foranderlig livsstil. Sølund Living forhandler luksuriøse sommerhuse og annekser, der er designet ud fra den intention, at færre kvadratmeter giver mere plads til livet.
”Når vi gør noget, så gør vi det 100%. Derfor har vi også høje forventninger til, at Sølund Living skal blive den næste Gazelle-virksomhed.” fortæller medejer Mads Nielsen.