Solvogne skal hjælpe ukrainske familier med bæredygtig energi og vand



Familien Bugojevskij på flugt fra krigen i vinterkulden @Sofia Busk

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Ukraine med en bevilling til 13 såkaldte Solvogne. Solvogne kan sikre energi og rent vand til krigsramte og udsatte mennesker i Ukraine, og er udviklet i et samarbejde med danske virksomheder.

Af Folkekirkens Nødhjælp

“Vi er meget glade for bevillingen fra Den A.P. Møllerske Støttefond til Solvogns-projektet. Nu kan vi hjælpe tusindvis af ukrainske familier tæt på frontlinjen og i landdistrikter med energi fra solpaneler og rent vand. Det er der hårdt brug for, fordi energi-infrastruktur er et strategisk mål for Rusland,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Styrker lokalsamfundene

Generalsekretæren tilføjer, at Solvognen ikke kun sikrer adgang til energi og rent vand, men også styrker lokalsamfundenes modstandsdygtighed.

De 13 enheder bliver leveret til Mykolaiv- og Kherson-regionerne tæt på frontlinjen, og skal produceres på licens i Ukraine. Målet er at nå ud til cirka 9.200 mennesker, og solvognene skal give strøm, varme og rent vand til skoler og sundhedsklinikker.

Hurtigt og effektivt

Solvognsprojektet er udviklet i samarbejde med en række danske virksomheder og kan producere op til 16.000 kilowatt bæredygtig energi og rense 28.800 liter vand i døgnet. Løsningen er hurtig at opstille og kan tilpasses efter lokale behov. Med tiden vil der kunne produceres flere, som både vil kunne bruges i Ukraine og i nødsituationer andre steder i verden.

”Solvognsprojektet er en vigtig del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Ukraine og et eksempel på, hvordan partnerskaber med danske virksomheder og fonde kan skabe konkrete og bæredygtige resultater i konfliktprægede områder. Kæmpe tak til Den A.P. Møllerske Støttefond for støtten”, slutter Jonas Nøddekær.

Fakta

  • Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 15,5 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med Solvogne i Ukraine.
  • Folkekirkens Nødhjælps arbejder i Ukraine i et fællesprogram med Norske Kirkens Nødhjelp.
Folkekirkens Nødhjælp

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024