Sommersang i Ørridslev



Ørridslev Kirke. (Foto: Jørn Kildall)

Så nåede Sommersangen i Voer Herreds Pastorat til Ørridslev kirke. Her var det Kirkens graver, der valgte sangene og salmerne og fortalte om sit livs mange valg.

Af Anne Marie Vrang Poulsen

Kenneth Thorsøe er ansat som graver ved både Kattrup og Ørridslev kirker, og han fortalte om sin vej hertil. Kenneth er opvokset og har gået i skole i Hovedgård, og han er udlært bager hos daværende bager Rehnquist i Hovedgård.

Bagerdrømmen brast

Som værnepligtig sejlede han med kongeskibet Dannebrog og arbejdede om bord som bager. Efter tiden på Dannebrog blev han bagersvend hos bageren i Gedved, men måtte opgive drømmen om at overtage bageriet i Hovedgård, da han fik melstøvallergi. 

Landmand og kirkesanger

Da drømmen om eget bageri brast, begyndte han at arbejde i hjemmeplejen og på plejehjem og tog også en uddannelse her indenfor. Siden blev han selvstændig landmand, og efter tiden som landmand begyndte han at arbejde indenfor Kirken. Han har fungeret både som kirkesanger, gravermedhjælper og nu altså som graver. 

En dejlig fortælling

Det var en spændende aften med mange tankevækkende fortællinger om mange livsvalg – men også en fortælling om at turde stå ved, hvem man er. Så de mange, der sang med på de dejlige, lyse salmer og sange, gik berigede hjem.
 

Anne Marie Vrang Poulsen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024