Stor interesse for tryghedsboliger i Egebjerg



Trods forhåndstilmelding slog stolene langt fra til i Egebakkens Café, da Horsens Andelsboligforening af 1954 i onsdags indbød til informationsmøde om de 32 nye boliger i Egebjerg.
 Her kunne de fremmøde høre om hvordan det vil være at bo i den nye form for boliger, som er de første af sin slags i Horsens Kommune. Forretningsfører i Bolig Horsens, Jørgen Pomerencke, fortalte om de nye boliger og om hvorledes afdelingerne under Bolig Horsens fungerer. En sådan bliver de 32 nye boliger på Højvangsgården for 60+ beboere, det nye er at tilknytte en tryghedsvært, en vicevært, som skal hjælpe beboerne i hverdagen.
 Der er 6260 almene familieboliger i Horsens Kommune, og det er i tråd med den politiske tankegang på ældreområdet, hvor flere ældre er selvhjulpne, at støtte tryghedselementet ved at få en vicevært tilknyttet. De nye boliger er rigtig godt placeret lige ved Egebakken, og der er stor forhåndsinteresse for boligerne.
 - Faktisk er der 60 skrevet op på venteliste til de 32 boliger, fortalte Hans Kurt Jakobsen, som netop har skrevet om boligerne i det lokale blad ”Broen”.
 Boligerne placeres i 4 klynger af 8 huse, opføres i grågule sten med paptage, og får ensrettet indkørsel fra Egebjergvej og udkørsel på Kastanje Allé. Boligerne bliver omkring 93 kvm og får hver en lille terrasse og et skur. Desuden opføres der et fælleshus på 106 kvm. med plads til 40 spisende personer.
 En lokal følgegruppe har været tilknyttet projektet i Egebjerg, og det har forbedret boligerne i samråd med arkitekterne.
 - F.eks. har vi fået lavet så der er 90 cm på hver side af toilettet, så man kan få hjælp, hvis behovet er der, siger Yvonne Christiansen fra følgegruppen.
 - Ligeledes har vi fået komfuret justeret i højden, tilføjer Yvonne.
 Beboerne i Højvangsgården skal vælge en bestyrelse, og skal herfra selv tage beslutninger.
 De fælles beslutninger berører naturligvis økonomien, der er jo kun beboerne til at betale, gentog Jørgen Pommerencke ved flere lejligheder. Til gengæld har foreningen stor bestemmelsesfrihed.
 Derfor kunne man heller ikke sådan lave om på indretningen i boligerne, dvs. det kunne man, men såfremt for egen ekstra regning.
 Sådan var svarene flere gange, hvis man f.eks. ikke ønskede opvaskemaskine, skabe istedet for skuffer eller lignende.
 Hans Bønfeld fra Horsens Kommune kunne fortælle at der er bevilliget penge til en social vicevært i 17-20 timer til de 32 boliger.
 Personlige normeringer berøres naturligvis ikke af hjælpen fra den sociale vicevært.
 Beboerne får f.eks. også hjælp til at slå græs og lignende som normale viceværtopgaver i Horsens Andelsboligforenings afdelinger.
 - Det er ikke sådan at jobbet er en lobbetjans, viceværten skal dække 150 boliger, så han er her ikke hver dag, supplerede formand for andelsboligforeningen Kjeld Olesen.
 Det koster 200 kr. at blive medlem af andelsboligforeningen Højvangsgården og 75 kr. pr. år at opretholde medlemsskabet for boligerne på Egehøj 1-33, afdeling 11 i HAB54. Der åbnes for udvælgelse af bolig hen over sommeren. Her har den øverste på indmeldelseslisten førstevalg, nr. 2 andetvalg osv.
 Den månedlige husleje i boligerne bliver 6850 kr. Der er anslået 1100 kr. til el, vand, varme og IT og indskud er sat til 38.037 kr.
 Efter mødet slog aktivitetsansvarlig på Egebakken Dorthe Strunge et slag for aktiviteterne på Egebakken, hvor 65 frivillige er involveret, et aktiv som beboerne i tryghedsboligerne naturligt bliver involveret i.
 F.eks. har de nye beboere i Højvangsgården mulighed for et måltid mad i caféen  på Egebakken ...

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025