8. februar 2022
Horsens Svømmeklub havde i denne weekend hele 10 unge svømmetalenter kvalificerede til dette års Danske Årgangsmesterskab på kortbane i Esbjerg, hvilket er den største trup i mange år. Derudover betød det, at Horsens var den fjerde største klub i hele Vestdanmark målt på antallet af deltagende svømmere til stævnet. Til sammenligning stillede Horsens kun til start med en svømmer for tre år siden. Dette billede fortæller på mange måder den meget flotte og eksplosive udvikling, som Horsens har haft de sidste mange år.