I ugen op til 1. søndag i advent blev Birkebo pyntet op til jul.
Beboerne og personalet har haft nogle travle, men dejlige dage med at pynte Birkebo op til jul.
Der blev lavet juleby med skøjtebaner, skibakker, karrusel m.m. Flotte nye juletræer blev viklet med gran og lys. Der blev hængt hjemmelavede stjerner i alle vinduer og vores Rensdyr og Husnisser fik frisk halm, fortæller aktivitetsmedarbejder Birgit Brønnum.
Indimellem blev der tid til at nyde de friskbagte småkager og brændte mandler.