Travlhed i Midtjysk Blomstermarked



Plantecentret ved Hovedgård på hjørnet Gl. Århusvej og Helmesvej gør klar til julemarked 

Der er travlt i de 1200 kvm drivhuse hos Midtjysk Blomstermarked i denne tid.
 - Vi har haft en supergod sæson. Besøgstallet er mere end fordoblet i forhold til sidste år. Her var der på vores største dag 120 kundeekspeditioner, i år har vi haft mere end 500 på den hidtil bedste dag, fortæller Svend B. Larsen, som ikke er i tvivl om at det er konceptet med den gode kvalitet, den gode service og de lave priser, der falder i stadigt flere kunders smag.
 I denne tid er der anderledes travlhed i 600 kvm af drivhusene. 200 paller med julepynt ankommer løbende, skal pakkes ud og placeres let overskueligt for kunderne, til det kæmpemæssige julemarked åbner 1. oktober.
 - Der bliver meget mere jul end sidste år, hvor der ellers var mange som syntes, der var meget, smiler Svend. Sidste år modtog vi mellem 100 og 150 paller, så 200 paller er en del mere.
 - 300 af de 600 kvm julemarked bliver udsalg med stearinlys, kalenderlys, bloklys til markedets laveste priser.
 Efteråret er et godt tidspunkt for besøg i havecentret. Det er det bedste tidspunkt at plante træer, frugtræer og buske.
 - Lige nu og frem til midt i november, siger Svend og lader hånden glide ud over det store udendørs udvalg.
 Det er nu hækplanterne skal bestilles, så leverer vi sidst i oktober, som er det bedste tidspunkt at sætte dem i jorden. Her er jorden mest fugtig og rødderne får godt fat inden frosten evt. sætter ind.
 Halloween præger allerede sortimentet hos Midtjysk Blomstermarked. Det vidner et stort udvalg af græskar og pyntegræsker om og Svend går mod udstillingen bagved.
 - Dette er en tyrkerhat, det nyeste hit inden for pyntegræskar, siger Svend og tager en på hovedet i afdelingen, hvor kunderne kan blive inspireret af nyheder.
 Lige ved siden af afdelingen med de friske buketter og afskårne blomster.
 Kunderne køber mere end 300 bundter blomster om ugen, så det er altid helt friske buketter og afskårne blomster, vi har i sortimentet, pointerer Svend B. Larsen.
 -Vi gør hvad vi kan for at komme ud til kunderne. Derfor er vi også at finde på strøget i Horsens med et kæmpe sortiment af planter, hver gang der er ”Open by Night”. Det har gjort at besøgstallet fra Horsens er steget gevaldigt. Det er ikke alle der læser avis eller bruger Facebook, så de kunder skal vi ud at hente.
 Midtjysk Blomstermarked er åbent hver dag fra 9-17 og 9-16 i weekenden.
 - Vi har planer om at vi i fremtiden skal til Horsens ugentligt, så de af vore kunder, der ikke har mulighed for at komme og besøge os, stadig kan få friske kvalitetsblomster til super priser, siger Svend.

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024