Maja Harsberg som er initiativtager til arbejdsgruppen Sønder Vissing Bjerg og Lokalrådsformand Lone Skriver.
1000 underskrifter har arbejdsgruppen bag Sønder Vissing Bjerge indsamlet, så området kan bevares for fremtiden til glæde for nuværende og kommende beboere i området under Jyllands Tag.
Af Jørn Kildall
En smuk lørdag morgen har avisen sat to af kræfterne bag arbejdsgruppen Sønder Vissing Bjerge stævne ved den lille sø bag byens kirke. Her møder vi Maja Harsberg som er initiativtager til gruppen og Lone Skriver.
Arbejdsgruppen Sdr. Vissing Bjerge består af frivillige naturelskere som ønsker er at bevare området for fremtiden.
I foråret 2020 meldte Region Midtjylland ud at et 53 ha stort område ved Sønder Vissing var udlagt til råstofindvinding og borgerne i området blev ved et borgermøde i august 2020 fortalt om planerne hvor der var repræsentanter fra Region Midtjylland, Dansand, Danmarks Naturfredningsforening samt en række eksperter.
Lone Skriver som også er formand for Sønder Vissing Lokalråd fortæller om borgermødet:
- Vi var nybegyndere og måske naive. For det er svært stof at forstår og det er superteknisk… og vi stod over for eksperter og uddannede folk inden for de respektive fagområder. Men vi følte at vi klarede det godt alligevel.
Et bevaringsværdigt område
En række borgere med Maja Harsberg i spidsen mener at det særlige område ved Sønder Vissing og på den Jydske Højderyg er særligt bevaringsværdig. Landskabet er et istidslandskab og indeholder masser af vores kulturarv; gravhøje, kirker, arkæologiske fund etc. og i en bog udgivet af miljøministeriet bliver området udlagt som: ”Et område af national geologisk særinteresse”.
Da arbejdsgruppen indsendte høringssvar til Regionen var man i tvivl om man gjorde det rigtige og Maja Harsberg fortæller:
- Vi så at Horsens kommune, Horsens Museum, Dansk Naturfredningsforening og mange flere havde samme holdninger og argumenter som vi gik ud med og det bekræftede os i, at vi var på rette spor.
Der er jo ikke bjerge i Danmark
På ældre kort over området kan man finde mindst ti navngivne bjerge i området omkring Sdr. Vissing. Arbejdsgruppen Sønder Vissing Bjerge har valgt navnet for at sætte området geografisk på landkortet, da området ellers ikke er navngivet.
- De fleste kender Søhøjlandet, Sukkertoppen, Klostermølle, Ry Flyveplads og Addit Skov… men vores området ligger klemt ind midt i mellem. Derfor har vi valgt at bruge navnet Sønder Vissing Bjerge og det giver området identitet, forklarer Lone Skriver.
Da man begyndte arbejdet med at bevare området, var der mange som synes det var noget pjat og at det ikke havde betydning for dem - i deres levetid. Arbejdsgruppen har været ude og opsøge folk i deres hjem og Lone Skriver forklarer:
- Efter vi har været rundt og banke på folks døre og fremlægge vores sag og her har vi en opbakning på 86% fra Sdr. Vissings borgere, som synes det er en dårlig idé at grave området væk… for området kommer jo ikke bare igen.
Hvorfor vil I lave det hele om?
Den samme positive støtte har arbejdsgruppen også modtaget fra byerne omkring; Gl. Rye, Voerladegård og Voervadsbro. De to kvinder oplever ofte et paradoks i stemningen omkring bevarelsen af landskabet, når nogen spørger: hvorfor skal I lave alting om og kalde det Sønder Vissing Bjerge?
- Det interessante ved spørgsmålet er, at vi prøver at bevare det som er. Vi vil netop ikke lave noget om og vi forsøger på at bevare vores kulturarv som ikke kan ændres tilbage når den først er ødelagt, lyder det fra Lone Skriver.
Man har de seneste 15 år kæmpet for at bevare Sdr. Vissing som et aktivt og levende bysamfund, og da Maja Harsberg flyttede til byen med sin familie, var hun blandt andet medvirkende til at flere fik øjnene op for hvad der var ved at ske i området.
- Der er stor fokus på at folk flytter på landet fordi de søger roen og et liv som er godt. Vi skal have muligheden for at gå ud i naturen og der er beviser på at naturen heler og giver masser af livsværdi… og de sidste 12 måneder har tydeligt vist at folk søger naturen, konstaterer Maja Harsberg.
Vi er ikke mod industrien
Maja og Lone understreger begge at de ikke er imod industriel udvikling, og de ved at vi har brug for grusgrave og de råstoffer som udvindes. Men de mener også at der er behov for at kigge på hvad råstofferne bruges til og hvor de udvindes fra og Lone Skriver understreger:
- Lad mig slå fast at det ikke handler om virksomhederne. Vi ved at de mennesker som står bag virksomhederne, er flinke, reelle og meget samarbejdsvillige… og det er heller ikke dem vi sigter mod. Det handler om en principiel stillingtagen til hvad vi gør i fremtiden og om balancen mellem naturen og de råstoffer vi udvinder fra den.
Begge kvinder mener også at vi på nationalt plan er nødt til at se efter nye måder at gøre tingene på. Vi har ikke ubegrænsede ressourcer på kloden og genanvendelse er en måde at spare naturen.
- Vi er nødt til at finde alternativer til mange af de ting vi anvender vi i dag og brugen af kvartssand fra Sønder Vissing er et af dem, konstaterer Lone Skriver.
Maja Harsberg har et endnu længere perspektiv på i sine vurderinger og afslutter med at sige:
- Der bliver givet en gravetilladelse på ca. 100 år, men hvem ved om det sidste kvartssand er udgravet om 50 år? Bliver Sukkertoppen så det næste sted som skal udvindes? Vi har også erfaret at en af de store aktører inden for kvartssand, Sibelco, arbejder på at finde metoder så man kan genanvende kvartssand… det lyder som en mere farbar vej.
