Ryggen på ret køl



Rigtig mange oplever at have ondt i ryggen, når de er på arbejde, ude at handle, eller når de står ud af sengen om morgenen. Hos Vital Horsens - Centrum for sundhed og træning er der hjælp at hente for alle, som oplever ryg- og lændesmerter i hverdagen.
 Fysioterapeuterne på Vital Horsens, Langmarksvej 85 tilbyder gratis rygrådgivning, hvor de deler ud af deres viden om ryggen og kommer med gode råd til, hvordan man klarer sig i dagligdagen på trods af smerter i ryggen. Deltagerne kan tage gode træningsøvelser med sig hjem, der kan hjælpe med at forebygge rygsmerterne.
 - De fleste af os oplever rygsmerter på et tidspunkt i livet. I rådgivningen arbejder vi med øvelser, der styrker ryggen og giver bevægelighed og stabilitet. Som fysioterapeuter møder vi i det daglige mange rygpatienter, der er blevet opereret og kommer her til genoptræning. Vi har derfor oparbejdet en stor erfaring i, hvad der virker, så ryggen kan komme på ret køl igen, siger Anne Kjeldbjerg, der er fysioterapeut i Vital Horsens.
 Åben rygrådgivning foregår hver 4. torsdag fra kl. 16.00-18.00.
 Målet med Åben rygrådgivning er at forebygge, at rygsmerter udvikler sig til længerevarende rygproblemer. Undervisningen foregår på hold, men fysioterapeuterne tager udgangspunkt i den enkelte deltagers problemstilling.

enlightenedBliv Facebookven med Østbirk Avis Østjydsk Avis her!

Løbende annoncer

 

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025